Spørgsmål:
Men det gør jeg.
Jeg har to børn under 8, blev skilt for 2,5 år siden. Men sås stadig med eksen on off indtil for 6 mdr siden. Jeg har set en fyr i min omgangskreds ret fast siden da. Vi har kendt hinanden i et år forinden. Jeg har ikke ville binde mig, har gjort klart fra starten, at jeg ikke skal have flere børn, da de to jeg har ikke har brug for flere søskende og at jeg ikke har nok overskud til en nr 3.
Jeg gik ned med en grim stress for 2 år siden og er først nu på vej ind på arbejdsmarkedet igen. Han har tidligere sagt, at han kunne godt tænke sig en ekstra, men det er ikke livsnødvendigt. Han har en søn, med udfordringer, fra tidligere forhold, som ungerne kender fra skolen og leger med af og til.
Manden er skøn og dejlig, men jeg kan ikke se os som en familie eller et par på sigt. Vores børn har bedst af korte legeaftaler da de overloader hinandens systemer. Vi ses kun som ‘kærester ‘ når vi ikke har børnene, da jeg ikke vil inddrage børnene i det endnu.
Men efter Et sprunget kondom og fortrydelsespille ml jul og nytår, er jeg gravid. Jeg opdagede det 3,5 uge efter 1. mensdag, så det er ret tidligt. Han sagde at uanset hvad jeg vælger støtter han mig, for han vidste jo godt fra start at jeg ikke ville have flere børn. Samtidig nusser han min mave når vi lægger os om aftenen og snakker om hvor flot jeg ville være som gravid. Og har en masse løsninger for bolig og sådan noget praktisk hvis vi beholder den.
Ideen er hyggelig, men jeg har bare fået de børn jeg skal have og har ikke glæde ved tanken om endnu et barn. Det eneste jeg får frem er hvor hårdt det er med en nyfødt. Det skal siges at jeg altid har været meget alene om børnene -også da de var spæd, så måske er det bare det der trigger det. At jeg ikke vil stå alene med det hele igen og denne gang med 2 børn der også kræver mig.
Har en tid hos gyn næste uge, der er sååå lang tid til.. og alle de små tanker og tvivlspørgsmål kommer op nu.. mest fordi jeg får en følelse af at jeg er streng og tarvelig fordi jeg fratager ham noget han faktisk gerne vil have. Også selvom han siger direkte at jeg skal gøre hvad der er bedst for mig.
Svar:
Hej
Du er uventet gravid, ønsker abort, men det gør din kæreste ikke. Han vil støtte dig, uanset hvad du vælger, men du har følelse af at være tarvelig, hvis du fratager ham noget/barnet, som han gerne vil have. I havde ikke planlagt barn, men vidste nok begge, at ingen prævention er 100% sikker, så muligheden for graviditet var til stede.
Du har haft det hårdt med stress og har været meget alene med dine børn. Du har svært ved at overskue et barn mere, trods dine kærestes mange forslag til, hvordan det kunne komme til at se ud. Du overvejer, om det er din erfaring af, at stå meget alene med små børn, der trigger dig nu. Det vil være ret naturligt, hvis minder fra dengang dine børn var små og du var presset, fylder for dig nu.
Hvad betyder det for dig, at situationen nu er anderledes med en far, der vil være der for dig og familien på en anden måde end du tidligere har oplevet?
Du har tid hos gynækologen formentlig mhp abort? Du synes ventetiden er lang, for ventetiden giver også mulighed for at dine tanker og tvivlsspørgsmål kommer op. Faktisk er det godt med ventetid, fordi det giver dig mulighed for at blive helt afklaret med, hvad du vil, selvom det lige nu er besværlige tanker.
Men beslutningen om abort er en stor beslutning, og mange kvinder fortryder en for hurtig beslutning om abort. Overvej, hvad du tænker om abort og hvordan du tror, du vil have det efter en abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Hvad handler dine tvivlsspørgsmål om?
Jeg vil opfordre dig til at blive ved med at tale med din kæreste om, hvad du føler og tænker. Er der andre fortrolige, du kan tale med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske