Spørgsmål:
Kan man få foretaget en medicinsk abort i uge 5?
Svar:
Hej
Er du gravid? I så fald har du konstateret det meget tidligt og for kort tid siden? Hvad får dig til at ønske abort?
Man kan lave medicinsk abort i 5. uge, men måske kan man ikke få tid til abort så hurtigt, måske vil afdelingen hellere vente nogle uger. Har du talt med din læge?
Selvom din graviditet måske er uønsket og du tænker, at abort snarest muligt er det bedste, vil jeg opfordre dig til at tage det med ro, overveje dine muligheder og tale med nogle fortrolige. Abort er en stor “ting”, som mange fortryder. Læs evt i Abortliniens brevkasse om andres erfaringer med abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske