Spørgsmål:
Hej Brevkasse. Jeg er 30 år. Det er nu tre år siden jeg fik en medicinsk abort (efter eget afklarede ønske). Jeg fik det foretaget i Nepal, hvilket var traumatiserende. Heldigvis var der et vennepar jeg kendte. Ellers var jeg alene.
Det foregik i et lille lokale bag et gardin med vinduer ud til en meget støjende vej i Katmandu. Jeg havde tillid til lægen, hun var kompetent og sød. Men jeg var så bange alligevel. Og skreg osv.
Et kaotisk forhold
Det hele havde været meget kaotisk, med et turbulent dramafyldt og kortvarigt forhold til en indisk kæreste på min rejse, som jeg ellers først havde troet kunne blive til mere. Vi havde været uforsigtige og lidt dumme ved ikke at bruge beskyttelse. Ham kunne jeg ikke finde støtte i mens jeg var i Nepal.
Han var i Indien endnu, og vores sparsomme tlf samtaler var ikke nogen støtte. Det var for intenst. Det var bedre for mig at holde ham på afstand.
Venneparret jeg omtalte før, støttede mig så godt de kunne. Det havde jeg lige impuls til at fortælle om, idet jeg spontant begyndte at græde da jeg kom ind på jeres side. Jeg græder ellers sjældent for tiden.
Et følelsesmæssigt sår i underlivet?
Jeg har over årene efter aborten udviklet en slags døvhed i mave/hjerteområdet, hvor det ellers smertede frygteligt i månederne efter. Jeg troede faktisk det var forsvundet. Nu er jeg via åndedræt og gennem at lægge hænderne på maven, ved ind imellem at kunne mærke noget der føles som et sår i underlivet og æggestokken. Jeg mærkede det i nat.
Mit spørgsmål er om det er almindeligt at “såret” bliver ved med at være der? Er det et emotionelt sår der stadig skal hele? Eller skal jeg undersøges hos lægen?
Ingen udredning, da jeg ikke har smerter
Jeg forsøgte at få en tid til at blive fotograferet, for en evt cyste, eller hvad ved jeg der kunne være der, hos en gynokolog (da jeg har prøvet at hun mærkede derinde med en finger, uden at der var noget at mærke), for nogle måneder siden. Men da jeg ikke havde synlige smerter på det tidspunkt, ville han ikke give mig en tid. Der var det et år siden, jeg sidst havde mærket nogle smerter, som jeg havde overvejet at tage til lægen med.
Jeg følte mig så alene
Som jeg sidder her og skriver mærker jeg ingen smerter, men tårer løber lidt af sig selv, det føles forløsende. Mon jeg bare har brug for at græde en masse? Jeg følte mig så uendeligt alene særligt efter aborten. Jeg valgte at tage hjem fra min rejse kort tid efter.
Jeg har et andet spørgsmål, er der nogle ting/behandling/massage i kan anbefale for at For at blive mere levende nede i maven igen?
Tak for muligheden for at skrive til jer.
Svar:
Du har fået en medicinsk abort for 3 år siden i Nepal, og når du forholder dig til aborten, bliver du ked af det. Og du har nogle gange smerter i underlivet.
Det er godt, du har været hos gynækolog. Når han ikke har kunnet konstatere noget, er der formentlig ikke nogen sammenhæng mellem din abort og smerterne. Kan det være ægløsningssmerter, du har haft?
Forhold dig til dine tanker og følelser
Du har undgået at reagere psykisk på aborten, og det betaler du nok prisen for nu. Jeg har ikke kendskab til, at massage kan hjælpe i din situation. Jeg vil istedet opfordre dig til at forholde dig til dine tanker og følelser omkring aborten. Du var afklaret omkring aborten; kan du huske, hvad du tænkte om abort? Hvordan du troede, det ville være for dig?
De fleste får det svært efter en abort
De fleste kvinder får det svært psykisk efter abort, og det kommer bag på mange. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Hvad tænker du, når du skriver “emotionelt sår”? Hvad fik dig til at græde, da du kom ind på Abortliniens hjemmeside? Du følte dig uendeligt alene efter aborten; det ufødte barn var der heller ikke mere, og heller ikke kæresten. Hvem talte du med om kæresteforhold og abort, da du kom hjem?
Giv dig selv tid
Du kan sikkert få det godt igen, både psykisk og fysisk. Men det kan tage tid, og du må arbejde med at forholde dig til dine tanker og følelser. Læs evt her Efter abort og læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Håber det bedste for dig.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske