Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kan man se fosteret ved medicinsk abort?

Spørgsmål:

Hej. Jeg var endelig blevet gravid i en alder af 43, efter langtids ivf behandling, i uge 7 så alt godt ud ved scanning og det lille hjerte blinkede. Var til endnu en scanning 2 uger senere og fosteret var dødt.

Jeg håber på at min krop selv vil udstøde fosteret, så jeg undgår yderligere behandling. Det ser dog ikke ud til at det lykkedes. Det var mit sidste forsøg, og jeg kommer aldrig til at få barn.

Jeg ved godt fosteret er meget lille, men jeg meget ulykkelig over, at jeg ikke kommer til at se det. Derfor overvejer jeg at tigge lægen om en medicinsk abort, i håb om at jeg kommer til at se fosteret… men er det muligt, eller ødelægger medikamenterne fosteret?

Svar:

Hej
Det er meget trist for dig, at det lille foster er dødt. Fosteret vil formentligt være lige tydeligt/utydeligt uanset, om du bløder det ud af dig selv eller ved medicinsk abort. I begge tilfælde vil fostreret komme ud sammen med blod, slim og væv.

Håber alt godt for dig i denne svære tid.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske