Spørgsmål:
Jeg mødt en som jeg glad for, men vi har ikke været kærester så længe. Kun 2 måneder. Jeg er så bange. Jeg er i gang med uddannelse, som jeg er glad for, men så fandt jeg ud af, at jeg er gravid. Jeg har været i gennem abort før mange gange. Jeg er på p piller. Jeg forstår heller ikke, hvordan blev jeg så gravid igen. Jeg ved, jeg er en af de kvinder, som virkelig har nemt ved at blive gravid.
Jeg har talt med kæresten om, hvad han synes. Han siger abort. Jeg ved ikke selv, hvorfor en mand er sådan, at han aldrig kan tage ansvar. Økonomi har jeg ikke.
Jeg er alenemor med mit første barn. Siden han blev født. Jeg ønsker ikke være alene igen. Han siger, hvis vi får abort så har du mig, ellers miste du mig. Jeg elsker børn så meget, at det gør ondt i mit hjerte at skulle være igennem igen samme båd. Jeg bange hvis en dag jeg planlægge det, at jeg ikke vil kunne få flere børn.
Svar:
Hej
Det lyder til at være en svær situation for dig. Det er dejligt med en kæreste, du er glad for og med et uddannelsesforløb, som du også er glad for. Men svært med uventet graviditet, og svært, at din kæreste truer med at gå, hvis du ikke får abort. Du har tidligere fået aborter og abort giver dig ondt i hjertet.
Hvad er dine muligheder?
1: Du kan få en abort igen, som din kæreste ønsker, og så vil han blive sammen med dig. Hvordan tror du, du vil have det med ham efter en abort, han har presset dig til? Måske skal du betale en høj pris for aborten; hvordan har det tidligere været for dig at få abort?
2: Du kan beholde barnet, som er en gave og en opgave. Du slipper for evt abortgener. Måske går din kæreste fra dig, som han har sagt. Måske ombestemmer han sig og tager ansvar. Måske bliver du alene med 2 børn. Det ønsker du ikke, men hvem kan hjælpe dig? Hvordan ser dit netværk ud? Undersøg evt https://home-start.dk/
Du må overveje, hvad du helst vil leve med: abort eller barn.
Hvem kan du tale med om din situation udover din kæreste?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske