Kæreste ønsker ikke barnet og tiden løber fra mig. Hvad gør jeg?

Kæreste ønsker ikke barnet og tiden løber fra mig

7. oktober 2025

Hej – jeg er 33 år, gravid i 9. uge og meget i tvivl om abort og mit forhold. Jeg har været sammen med min kæreste i godt 3 år, hvor vi har været fra hinanden 2 gange. Nu har vi boet sammen i knap 1 år og det går faktisk rigtig godt. Han har 2 børn fra et tidligere ægteskab og vi har talt meget om mit ønske at få et barn. Han kunne hverken sige fra eller til, bare at det ikke skulle være nu.

For et halvt år sagde jeg at han skal beslutte sig, fordi mit ønske ikke går væk og jeg føler at min tid med 33 år er ved at løbe fra mig. Han fik et halvt år at tænke over det. Dog var min p-pille recept slut for 2-3 mdr siden og jeg så ingen grund til at jeg skulle fortsætte med dem.

Jeg sagde til ham at de var slut uden at jeg gjorde det store nummer ud af det. Han føler sig forurettet, hvilket jeg godt kan forstå, men tænker at han jo også må tage noget ansvar. Han reagerede på graviditeten med chok, men sagde så at selvfølgelig skal vi have barnet og det skal vi nok finde ud af.

Han har siden ændret mening og vil at jeg har en abort. Han siger at han føler angst og han ikke ønsker barnet. Han er bange at hans børn bliver tilsidesat og omkring hans ikke for gode økonomi, samt hvor vi skal bo. (Bor for småt nu.).

Er jeg blind og naiv?

Han har de sidste 4 weekender været ude og feste til tidlig morgen uden at give mig besked. Jeg ved ikke hvor han var og han fortæller ikke meget. Han har været meget fuld med kollegaer en af gangene og været halvnøgen. Jeg synes det er meget utrygt og jeg er bange for at han er utro. Og jeg er bange at jeg er blind og naiv. Han har været det før, hvor vi har været i opbrud. Uden at han var tydeligt omkring det. Er vi i opbrud igen?

Vi har haft mange diskussioner omkring barnet, hvilke også endte i ekstensielle diskussioner omkring vores forhold. Jeg vil meget barn og hus, noget mere konservative. Han vil leve i nuet, nyde livet, nyde forholdet, ikke for meget der binder arme og ben på ham. Han håber at jeg får en abort og vi bliver sammen.

Jeg kan ikke rigtig se, at vi skal blive sammen, hvis jeg får en abort. Jeg kan ikke overskue at jeg skal vente hvis han beslutter sig helt imod senere ift min alder og spild af tid, samt hvorfor jeg skal have en abort hvis jeg alligevel skulle få et lidt senere med ham.

Jeg ønske at beholde barnet

Jeg var med på abort, da han sagde at han ikke ville have barnet, men efter lægesamtalen ændrede jeg mening og sagde jeg ville beholde det. Han blev rasende, men efter en lang diskussion sagde han at vi skal lave en plan og han vil stå ved det barn. At vi dropper ferien vi skulle på og han aflyser et festligt firmaarrangement på kryds af landet.

Til det er han så alligevel taget nu. Jeg ved på ingen måder hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke så gode familierelationer og ingen familie tæt på mig. Jeg har altid ønsket at få min egen familie og det vidste han.

Jeg er dybt ulykkelig og bange for at jeg står alene tilbage om 20 år, uden børn og kæresten skredet fra mig. Samtidigt er det ikke det jeg har drømt om at være alenemor – det føles lige så taberagtigt ift min baggrund. Selvom jeg rent økonomisk og med min personlige styrke nok vil have rigtig gode odds. Jeg ønsker mig at have barn og fremtid og udvikling sammen med en mand som vil det her og mig.

Jeg har sat mig meget ind i graviditeten, da min kæreste først sagde at vi nok skal finde ud af det, så jeg er blevet rigtig glad for barnet. Tanken om en abort knuser mig. Og hvad hvis det senere ikke lykkes mere? Min sunde fornuft siger at jeg skal have en abort og gå fra ham, så jeg heller ikke skal bokse med ham som alenemor og jeg kan få sat en streg alt for alle.

Mit hjerte siger barn og forhold. Min mavefornemmelse skriger at der er noget galt. Jeg tror bare at han kommer til at bebrejde mig for det. Jeg har 3 uger igen… hvad skal jeg dog gøre?

Hej
Det er en vanskelig situation for dig. Du er gravid og i tvivl om både barn og parforhold. Din kæreste gør det ikke let for hverken dig eller Jer. Der må dog være en grund til, at I har fundet sammen 3 gange. Det lyder til, at han vil dig og Jer, men samtidig er han meget svingende og svigter sine løfter til dig. Han vil gerne lægge en plan og stå ved barn og fælles fremtid. Men han formår ikke at holde planen mht firmafesten. Hvad kan hjælpe ham til at være mere ansvarlig?

Overvej evt at bruge graviditetstiden på at optimere Jeres forhold, fx ved et PREP-kursus. Er du bange for, at han bebrejder dig, hvis du beholder barnet? Du er formentlig realistisk i fht, at Jeres forhold måske ikke kan holde til en abort. Har du talt med ham om det? Han har kendt til dit ønske om barn og familie, han har vidst, at muligheden for graviditet var tilstede.

De fleste får det svært efter abort

Du er ambivalent i fht din beslutning om barn eller abort. Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? De fleste kvinder får det psykisk svært i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Sværest er det for dem, der var i tvivl. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset.

Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Mange kvinder tænker som dig, at abort er det fornuftige, mens hjertet siger “barn”. Overvej, om at det måske er hjertet, der taler fornuftigt.

Måske holder forholdet ikke, og du bliver alenemor, medmindre du finder en anden mand senere. Måske får din beslutning om at beholde barnet og dine “krav” om et andet weekendliv, din kæreste til at tage mere ansvar for Jeres aftaler. Han er jo allerede far til 2 børn og ved, hvad det handler om.
Hvem kan du tale med udover din kæreste? Har I gode fælles venner som I kan dele denne situation med?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

I tvivl om barn nr. 4

5. maj 2026

Spørgsmål

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med nummer 4. Det var IKKE planlagt. Min umiddelbare grundfølelse er at jeg ikke magter det, min mand har det på samme måde. Men samtidig er ingen af os glade for idéen om at få det fjernet. Vi har i forvejen 3 drenge på 7, 5 og 2 år. Min mand kommer først hjem fra arbejde lige inden de bliver puttet om aftenen. Jeg har planer om måske at skulle starte på studie til februar efter at have været gået hjemme næsten siden den første, og tanken om at skulle starte forfra igen virker lidt uoverskuelig. Og så fylder en masse tanker om vi kan være der nok for alle 4 også. Økonomien fylder også en del. Ikke fordi vi er af den overbevisning at de har brug for at vi køber en masse nyt legetøj osv, jeg er stor forbruger af genbrug. Men det er fx et eventuelt ekstra efterskoleophold(om mange år), et større hus, en ekstra flybillet hvis vi på et tidspunkt vil ud at rejse. Vi står i forvejen et sted hvor vi ikke kan låne til at købe hus fordi vi har 3 børn, så en til eller fra gør jo måske ikke det store, men det hjælper i hvert fald ikke på muligheden for at kunne låne en dag. Men så dukker små billeder op af de to store, der hjælper deres lillebror(som heller ikke var planlagt, men meget elsket), og så meget glæde de har af hinanden, samt sætningen 'man fortryder kun de børn man ikke fik', og så bliver jeg alligevel i tvivl om det ikke bare ville være en kæmpe gave med endnu en baby. Jeg er meget forvirret over at være så meget i tvivl, det har jeg ikke prøvet de andre gange, så jeg tror bare jeg mangler lidt input udefra til at hjælpe tankerne med en beslutning snart. Så.. 4 børn for/imod? Er det for risikabelt? På forhånd mange tak fra en forvirret og følelsesladet mor ❤️

Svar

Kære du Det er helt naturligt og meget normalt at blive overvældet af mange blandende følelser, når man står med en graviditet, og særligt når den ovenikøbet kommer uventet. Du spørger om det er for risikabelt. Hvad er det, du ser som risikabelt ved det? Du nævner nogle praktiske forhold bl.a. evt. opstart af studie og økonomi. Det er selvfølge forhold der er værd at tænke over. Har du alligevel mulighed for at starte på studie og så holde barsel, eller udskyde starten et år? Hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med og uden barn nr. 4, hvordan ser det så ud? Hvilket scenarie kan du bedst lide? Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en uventet graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for dig/jer, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien “Efter abort” Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Det er kun jer der kan opveje for/imod. Jeg synes det lyder som om mange af dine bekymringer mest går på noget praktisk, og ikke på hvorvidt I ville kunne elske og rumme endnu en baby. Jeg håber dette var hjælpsomt. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien på 48 39 48 48 kl. 19-22 søndag til torsdag, hvis du ønsker at snakke med en om dine overvejelser. De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

40 og håbløst meget i tvivl

4. maj 2026

Spørgsmål

Hej. Jeg er 40, min mand er 44. Vi har to dejlige og velfungerende børn på 7 og 4 år. Nu er jeg gravid ved en uforsigtighed. 8+1. Min mand har egentlig altid drømt om 3 børn. Jeg har aldrig rigtig drømt om børn. Vi er begge taknemmelige for de to vi har, og var også enige om, at vi ikke skal have flere. Vi føler begge at vores familie er fuldkommen, og der er ingen i vores omgangskreds, der forventer at vi nogensinde skal have flere. Det har jeg været meget tydelig omkring. Når nu jeg så er blevet gravid, var min første tanke "shit, det skal vi ikke have." Men jeg synes også at vi ikke kan være bekendt at træffe en hurtig beslutning. Vi kan godt betegnes som ressourcestærke forældre og vi har i panik kigget på økonomien og bolig og vurderer, at vi godt kan have 3 børn. Jeg er meget opmærksom på om jeg bløder, med en blanding af håb og frygt. Vores børn har uafhængigt og uvidende begge givet udtryk for, at de godt vil have en søskende mere. Og min mand ser på mig med forelskede øjne. Men. Nøj, hvor kan jeg ikke overskue en graviditet mere med de gener, der følger med, og et halvt år med amning, ensomheden, pusletasken og oppakning, følelsen af at være låst til hjemmet, og 3 år med ble og vågne nætter. Jeg kan ikke se mig selv som højgravid, eller gå rundt med barnevogn. Jeg var færdig med alt det der. Jeg er bange for at føde, selvom jeg har haft to drømmefødsler. Jeg orker ikke at aflevere og bringe på forskellige institutioner. Flere madpakker. Flere lange putninger. Flere fritidsaktiviteter. Flere legeaftaler. Flere forældrearrangementer. Vi er allerede de gamle forældre i klassen og børnehaven. Jeg er træt og videre, jeg var igang med perimenopause, med hedeture, søvnløse nætter, hjerne tåger, nedtrykthed, humørsvingninger, uregelmæssige cykluser osv. Jeg har længe glædet mig til et liv uden bleer og toilethjælp. Og indtil den positive test glædede jeg mig til at mine børn selv kan gå i skole sammen om godt 2 år. Jeg tænker at det også er 4 år mere med et hjemmeboende barn. Men Herre Gud, det er jo kun 4 år. Jeg har rigtig svært ved at finde lysten til alt det og lysten til en baby. Jeg bliver ikke skruk, når jeg ser en baby. Men det kommer vel? Vi har vidst det her i 3 uger og synes at chokket har lagt sig. Min mand er mega klar. Men jeg hælder hverken og både til at gennemføre og til at afbryde graviditeten. Jeg forestiller mig at sidde juleaften med en baby i armene og tænke, hvor var det godt at vi gjorde det. Og at sidde juleaften og tænke, vi kunne have haft en baby på 14 dage, hvor var det godt at vi ikke fik det. Hvordan hulan træffer vi en beslutning?

Svar

Kære dig Jeg kan godt forstå at graviditeten kom som et chok, når du nu var et helt andet sted i dit liv. Du skriver at du ikke vil træffe en hurtig beslutning, det tror jeg er rigtig godt. Du har stadig god tid til at overveje situationen, og det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Abortgrænsen er først ved uge 18, så du har mange uger endnu. Det lyder som om, at du har meget fokus på den ekstra praktik, der vil være de første år mens barnet er lille. Det fylder selvfølgelig også meget. Hvad sker der, hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med eller uden et ekstra barn? Du skriver at I begge synes jeres familie er fuldkommen men samtidig lyder det også som om, at der godt kan være plads til en ekstra, hvis det er det I beslutter. Du skriver at du har svært ved at finde lysten til en baby. Som du selv skriver, så kommer det nok, hvis det er din baby. Og selv hvis ikke det kommer, så er det jo en afgrænset periode, hvor de er babyer. Som du også selv skriver, så drejer det dig mest om det første halve til hele år. Du skriver at du ikke orker en graviditet mere og en barsel med alt hvad der følger med af ensomhed og praktik. Har I talt om denne del? Kan du og din mand lave nogle aftaler, om at han tager sig af/ gør x, z, y, så du måske kan fokusere mere på at have det rart (så vidt muligt) under graviditeten og barslen? Du skriver også at du er bange for at føde, selvom du har haft drømmefødsler. Måske er der alligevel noget fra dine tidligere fødsler, der skal bearbejdes, så du kan få ændret din forventning. Dette kan en jordemoder, privat praktiserende jordemoder eller doula hjælpe med. Du spørger hvordan I træffer en beslutning. Din mand vil gerne have barnet, du er i tvivl. Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for jeres forhold, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien "Efter abort" Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Der er mange forskellige overvejelser i spil. Jeg håber I kan træffe den beslutning der er rigtig for jer. Hvis du har lyst til at tale om din overvejsler med en udefrakommende er du velkommen til at ringe til vores telefonlinje på 48 39 48 48 torsdag til søndag kl. 19-22 De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

Vil jeg overhovedet have barn nr. 2?

27. april 2026

Hej alle 🌿 Jeg skriver her, fordi jeg virkelig har brug for at høre andres tanker og erfaringer – jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget hos mig lige nu. Jeg har en datter på 3 år, som jeg elsker over alt på jorden. Vi har en virkelig god hverdag som familie – ro, overskud og nærvær. Jeg nyder så meget at kunne være 100% til stede for hende og følge hende i alt det, hun er i lige nu. Min mand har altid forestillet sig, at vi skulle have to børn. Jeg har nok altid været mere i tvivl, men har også tidligere haft perioder, hvor jeg tænkte, at det nok skulle være sådan. På det sidste har jeg dog faktisk fundet ro i tanken om, at vi “bare” er os tre – og jeg har haft det virkelig godt med den tanke. Nu står vi så i en situation, hvor jeg er gravid meget tidligt (uge 5). Og jeg kan mærke, at det sætter gang i rigtig meget i mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke mærke lysten til et barn mere. Jeg kan faktisk mærke en lettelse ved tanken om, at vi ikke skal have flere. Samtidig får jeg dårlig samvittighed – både overfor min mand, som egentlig gerne vil have et barn mere, og overfor det “mulige liv”, der måske er startet. Noget af det, der også fylder, er:

Jeg er bange for at miste den ro og det overskud, vi har nu.
Jeg havde en periode efter min første fødsel, hvor jeg syntes, det var psykisk svært, og det er jeg bange for at opleve igen.
Jeg ved, at en graviditet (hvis den bliver som sidst) vil betyde, at jeg ikke kan være der for min datter på samme måde, og det gør virkelig ondt at tænke på.
Jeg kan faktisk ikke se et liv med to børn for mig – jeg kan kun mærke, at jeg er glad for det, vi har

Min mand har været virkelig forstående og sagt, at det ikke er det værd, hvis jeg skal have det sådan her. Men jeg kan stadig mærke skyld og tanker som: “hvad nu hvis” og “hvad kunne det være blevet til”. Så jeg tror egentlig, jeg søger jer, der måske har stået i noget lignende:

Har nogen af jer valgt kun at få ét barn – og hvordan har det været for jer?
Har nogen stået i en situation, hvor I var i tvivl om en graviditet – hvad gjorde I, og hvordan havde I det bagefter?
Og hvordan håndterer man den der skyld og de tanker om det, man fravælger?

Jeg håber, det giver mening. Det føles sårbart at dele, men jeg har virkelig brug for at høre, hvordan andre har oplevet det. Tak fordi I læste med 🤍

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.