Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Min kæreste kræver igen abort

Spørgsmål:

Jeg er nu blevet gravid for 4. gang, men har altid valgt at få abort. Nu vil jeg gerne havde et barn, men min kæreste Frederik vil ikke. Jeg har fundet ud af, at han har været mig utro flere gange og har børn med andre. Men nu er jeg blevet gravid igen, med ham, og vil gerne beholde barnet, hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej
Du vil gerne beholde dit barn, lyt til dig selv, det er din beslutning. Din kæreste vil ikke have barn med dig, men med andre, og han er dig utro. Vil du være kæreste med ham? Måske går han fra dig, hvis du beholder barnet. Hvem i dit netværk kan hjælpe dig?

Hvordan mon I tidligere har talt om prævention og abort? Hvordan har det været for dig at få aborter?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske