Spørgsmål:
Hej, jeg fik en abort i start februar. Og nu merker jeg det var en lidt for hurtig beslutning. Jeg angrer. Jeg tok beslutning om abort i forventing om at det var det faren ville – vi hadde kun datet i nogle mnd. Jeg ble gravid og jeg tenkte det skulle bare væk – med en gang!
Jeg fik aborten uden at fortælle faren om graviditeten eller aborten (nok en dårlig beslutning). Jeg oplevde at jeg ikke kunne håndtere situationen alene og faren er nu informert. Efter at faren fik information ble det hele mer reelt for mig og jeg har fået en kæmpe reaktion og angrer på min beslutning. Jeg ser i eftertid at jeg ikke tænkte på hvad jeg selv ville, overvejde ikke at jeg kunne klare det alene og gav faren ingen chance til en mening.
Nu sitter jeg her med de vonde følelsene og ønsker mer end anden støtten fra faren. Det føler jeg ikke at jeg kan be han om. Jeg fratok han muligheden til at ha en mening og en stemme. Jeg føler mig så alene, billeder om hvem babyen ville komme til at blive dukker opp hele tiden. Jeg er virkelig helt rådløs.
mvh. norsk i Danmark
Svar:
Hej! Du blev gravid efter at have kendt barnets far i kort tid og besluttede dig hurtigt for abort, uden at involvere faderen. Nu fortryder du og mærker, at du tog beslutningen for hurtigt, du skriver, at aborten nok var en dårlig beslutning. Sket er sket, og du skal leve med din beslutning, ligesom mange andre kvinder, der som dig er blevet overraskede over aborten høje pris.
Hvem talte du mon med om din beslutning? Hvad sagde lægen? Fortalte lægen dig om dine muligheder, hvis du beholdte barnet? Fortalte lægen dig om, hvad du risikerede af psykiske reaktioner efter aborten? Desværre bliver abortbeslutningen ofte taget for hurtigt, fordi den gravid bare ønsker at spole tiden tilbage til før graviditeten og fordi folk omkring er bange for at stille spørgsmål til den store beslutning som abort er. Mange fortryder deres abort. Typiske reaktioner efter abort er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Hvad oplever du?
Nu er du virkelig rådløs. Hvad kan du gøre? Det er godt, du har fortalt faderen om graviditet og abort. Hvordan reagerede han? Du ønsker støtte fra ham, men vil ikke bede om det, fodi du fratog ham mulighed for at have mening om sit ufødte barns liv. Kan du sige undskyld til ham? Kan du fortælle ham, hvad du skriver her, at du fortryder?
Du kan få det bedre, men der kan gå lang tid. Jeg vil opfordre dig til at være seriøs omkring, hvad du føler og tænker. Skriv evt noget ned, måske noget til det lille ufødte liv. Hvem kan du tale med, som vil lytte til, hvordan du har det og ikke vil neglisere og sige, at “det var jo det bedste osv”
Du kan læse i Abortliniens brevkasse om andre kvinders reaktion efter abort og du kan læse her: Efter abort. Du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske