Spørgsmål:
Jeg er en kvinde i 30’erne. Er alenemor til en skøn datter.
Kort fortalt, min tidligere kæreste og jeg har fundet ud af, at jeg er gravid. Ca. for et år siden stod vi i samme situation, hvor han truede med selvmord hvis jeg valgte at beholde.
I forhold til mig, så ville jeg gerne beholde på dette tidspunkt, men efter hans udmelding og den ustabilitet jeg fandt i dette, valgte jeg at få en medicinsk abort. Men jeg fortrød det inderligt, og han forlod mig et par dage efter aborten var fuldført.
Men nu har vi uden at være kærester, været sammen i en del tid efterhånden. Hans liv er enormt kaotisk, hvor han flere gange har nævnt en overvejelse for selvmord pga de udfordringer hans liv pt sætter ham i.
Dog er jeg blevet gravid igen, og jeg kan mærke at det vil være det sværeste at skulle gå igennem en abort igen. Jeg frygter den, og tror ikke på at jeg kan tage den pille der stopper graviditeten, samtidig med det fortalte han mig at det eneste der kunne gøre hans situation værre var, hvis jeg valgte at beholde det.
Derfor er jeg igen nu bange for om han vil gøre alvor ud af det, hvis jeg valgte det. Føler lidt at jeg er egoistisk, hvis jeg gjorde. Sandheden er dog at jeg slet ikke tænker på mig selv, og hvordan jeg vil have det efterfølgende, da jeg bevist prøver at skubbe mine tanker væk omkring dette, pga ham. Samtidig med at jeg er bange for han gør det, så er jeg også bange for at miste ham, hvilket er forståeligt. Han har også udmeldt at hvis jeg fik barnet sidst, så ville han ikke have været en del af barnets liv.
Noget andet relevant er jo, at et barn ikke skal være i noget, hvor en (far) går og har det sådan. Så uanset hvad vil han ikke kunne formå at være der for et barn i nuværende situation, efter min mening. Men jeg er i vildrede, skal jeg lytte til mig selv, hvad jeg vil. Eller skal jeg passe på ham.
Svar:
Hej
Det er svært for dig, at du for 2. gang er blevet gravid med en mand, der ikke ønsker barn og tilmed tidligere har truet med selvmord, hvis du beholdte barnet, og nu fortæller, at barnet vil gøre hans situation værre.
Du skriver, at du slet ikke tænker på dig selv, og det er også det indtryk dit brev giver. Du ville gerne have beholdt det barn, du var gravid med for 1 år siden, men pga kærestens trusler fik du abort, som du inderligt fortrød. Han har tilsyneladende ikke fået det bedre, og lægger igen pres på dig ift abort. Det lyder til at være et svært forhold for dig at være i.
Overvej, hvad du byder dig selv?
Du overvejer, om du skal lytte til dig selv, du har svært ved at få abort igen og du frygter det.
Eller du skal passe på ham, dvs få abort? -Er det mon at passe på ham? Hjælper du mon din ex-kæreste ved at få abort? -Din første abort hjalp ham ikke. Presser et barn ham ud i selvmord? Formentlig ikke. Men hvis det skrækkelige skulle ske, at han tog sit liv, så er det ikke din skyld, men hans sygdoms, eller at han ikke har fået/taget imod hjælp. Han lyder til at trænge til hjælp fra psykiatrien, får han hjælp?
Du føler dig egoistisk, hvis du vælger barnet. Men er det egoistisk at passe på barnet, og dig selv, og dermed også din datter? Faderen til nr 2 kan/vil ikke være der for barnet. Men barnet vil have sin mor, og søster.
Hvem kan du tale med om din situation?
Hvad ville du sige til en veninde, der var i din situation?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske