Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvad er den rigtige beslutning?

Spøgsmål:

Hej. Jeg er alenemor til en søn på 1 år. Jeg har lige fundet ud af jeg er gravid..mit liv er rent kaos. For Ca 6 mdr siden går jeg fra min søns far, som er misbruger og psykisk syg. I denne periode får jeg kontakt til en gammel kammeret som er igennem den hård tid og støtter mig. Vi har selvfølgelig sex når vi ses.

Til at starte med fortæller han ikke, han har kæreste på, men gør det efter et stykke tid. Men vi fortsætter med at ses. Han siger flere fange han vil sige det til hende det vi har. Han siger han har følelser for mig.. Han siger hvis det skulle gå sådan, at han og jeg bliver gravid, vil han selvfølgelig tage ansvar. Han har også spurgt om jeg når min nuværende søn er 3-4 år om jeg så vil være mor til hans barn..

Nu er jeg som sagt gået hen bliver gravid. Nu er hans reaktion abort da han ikke er klar. I starten syndes jeg det var det rigtige da jeg er på dagpenge og det forsæt er kaos med min ex.. Men nu er jeg i tvivl vil jeg kunne klar være alenemor til 2. På det tidspunkt vil min søn være 20mdr.

Hvordan finder jeg ud af om jeg træffer den rigtige beslutning? Nogle øjeblikke er jeg enig i, at det er det rigtige med en abort og næste øjeblik er det ikke.

Svar:

Hej
Det lyder svært for dig. Din kammerat og det ufødte barns far er meget ustabil; han er sin kæreste utro med dig, han lover dig at tage ansvar, hvis du bliver gravid, men da det sker, ønsker han abort.

Nu er du i tvivl, om du kan klare to børn alene eller om du skal vælge abort. Du vil selvfølgelig gerne træffe den rigtige beslutning. Barnets far mener abort er ”det rigtige”, det er der sikkert også mange andre der gør. Det, du skal overveje, er, hvad du helst vil leve med: barn eller abort. For uanset hvad du vælger, så er det et valg med konsekvenser, som du skal leve med.

Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Hvis du beholder barnet, bliver du formentlig alenemor. Hvordan ser dit netværk ud? Hvem kan hjælpe dig? Hvad skulle der til, for at du kunne overskue at have to små børn?

Hvad får dig til i nogle øjeblikke at tænke, at abort er det rigtige? Hvad får dig til andre gange at tænke, at abort ikke er det rigtige?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske