Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvad burde jeg vælge?

Spørgsmål:

Hej!

Sagen er den at jeg er blevet gravid. Jeg vil lige starte ud med at sige at jeg allerede er alene mor til 2 dejlige børn, som ikke ser deres far, efter farens eget ønske. Jeg har været sammen med en fyr 2 gange, og jeg er uheldigvis blevet gravid. Jeg er i dag 5 uger henne.

Jeg ønsker inderligt at beholde barnet. Da jeg ved at jeg har overskud og energi til at tage vare på det. Men fyren som jeg var sammen med, ønsker det ikke. Jeg har så dårlig samvittighed overfor ham og overfor barnet. Ødelægger jeg nu hans liv? Burde barnet i min mave ikke have en chance for at leve? Burde jeg respektere farens ønske om ikke at få barnet? Jeg er kommet så meget i tvivl.

Jeg er 30 år, og jeg får kvalme ved tanken om en abort. Udover kvalme, bryder jeg også sammen ved tanken om det. Men jeg føler jeg er i et kæmpe dilemma. Jeg har svært ved at falde i søvn om aften, og jeg kan slet ikke samle mig selv sammen. Fyren ønsker vi snakker det igennem, men jeg er sikker på, fyren kun ønsker at overtale mig til en abort. Derfor har jeg udskudt det 2 gange nu. Jeg kan simpelthen ikke overskue det.

Når jeg snakker med andre om det, er der delte meninger omkring præcist dette. Nogen mener jeg er egoistisk, andre mener at vi begge to har et ansvar, og at det ligeså meget var hans ansvar at beskytte sig. Jeg er 3. gangs gravid nu, og kan allerede mærke forandringerne i min krop, og det gør at jeg har endnu svære ved at kunne forholde mig til en abort.

Men kan jeg være bekendt at fuldføre graviditeten? Kan jeg være det bekendt overfor ham? Den ene dag, står jeg ved at jeg vil beholde barnet, dagen efter kan jeg bryde sammen i gråd, fordi jeg føler at jeg burde respektere fyrens ønske.

Nogen gange tænker jeg på, at det hele ville ha’ været nemmere hvis jeg først havde opdaget det efter 12 uge. Sådan abort havde været udelukket. Jeg kan jo ikke tvinge en anden mand til at tage et ansvar, han ikke har lyst til. Men jeg føler også, at uanset hvilket valg jeg træffer, så er det mig som det rammer. Han kan gå ud og leve sit liv som han altid har gjort.

Jeg har sagt til ham, at jeg acceptere, hvis han ikke ønsker at være en del af det. Men så er der jo børnepengene. Dem tvinger jeg jo over hovedet på ham. Jeg er vildrede.

Svar:

Hej
Du er i 5. uge, så det er helt nyt for dig, at du er gravid (igen). Du har allerede gjort dig mange tanker og delt dit dilemma med andre. Du ønsker inderligt at beholde barnet, faderen ønsker abort. Og han vil gerne tale med dig. Det vil jeg meget opfordre dig til, lyt til ham, selvom du ved, hvad han ønsker. Tag evt en god støtte med til samtalen. Fortæl faderen, hvordan du har det. At tanken om abort giver dig kvalme.

Hvordan kan det være, at tanken om abort giver dig kvalme? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Det er ingen ønskesituation for nogen af Jer, men sket er sket, I har haft sex, og det har haft konsekvenser. Og som nogle af dine bekendte siger, så er I begge ansvarlige.

Det er ikke mærkeligt, at faderen ønsker abort, han tænker sikkert, at abort vil løse en svær situation og ved ikke, at abort ofte har konsekvenser, ikke bare for det ufødte lille liv, også for moderen. Lad ham evt læse i Abortliniens brevkasse om andres reaktioner på abort.

Dit dilemma er, om du kan være bekendt overfor faderen at beholde barnet. Hvad ville du sige til en veninde i lignende situation? Og prøv at spørge modsat: Kan han være bekendt at presse dig til et så afgørende valg? Vil du byde dig selv det? Vil du risikere evt psykiske konsekvenser af en abort, du ikke ønsker?

Og ja, valget er dit, og uanset om du vælger barn eller abort, er det primært dig, der skal leve med dit valg. –Du er i forvejen mor til to dejlige børn, og ønsker at beholde dit 3. barn , du ved , hvad der ”rammer dig” både af gaver og opgaver.

Nogle mener, du er egoistisk, hvis du beholder barnet, hvordan kan det være egoistisk for en mor at passe på sit lille ufødte barn? Hvordan kan det være egoistisk at tage ansvar på både moderens og faderens vegne? Jeg vil opfordre dig til at ”rette dig op”, stå ved dig selv og lad ikke faderen eller andre overtale dig til en beslutning, du ikke ønsker.

Find ud af, hvad du har brug for, for at kunne overskue at tage imod nr 3. Og måske besinder faderen sig, når det aktuelle chok har lagt sig, der er vel en grund til, at I har været sammen, og ønsker kommer han til at ønske en slags kontakt til sit barn. Og børnepenge, ja, det hører med, han blev ikke tvunget til at have sex med dig, han havde sit frie valg.

Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske