Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Graviditet efter MA

Spørgsmål:

Hej. Jeg skriver fordi jeg for nu snart 5 uger siden oplevede en missed abortion. Det var virkelig frygteligt. Min mand og jeg vil gerne i gang med projekt baby nu! Men jeg har endnu ikke fået min menstruation. Jeg har murren i maven, men det har jeg efterhånden haft 1 uge on/off. Men ingen tegn på menstruation. Kun udflåd, både vandigt og nogle gange mere “sejt”.

Jeg er ked af og stresset over den manglende menstruation. For jeg vil så gerne en graviditet igen. Hvornår kan jeg forvente en menstruation, og efter denne hvordan regner jeg så ud hvornår min ÆL er? Mvh E

Svar:

Hej
Det er trist med din abort og let at forstå, at I er utålmodige efter at forsøge at opnå ny graviditet. Det er nok 5 uger siden din abort? Typisk kommer menstruationen igen 4-8 uger efter abort. Det er et gennemsnit og kvinder er forskellige, hvis der går længere tid, kan du kontakte din læge.

Ægløsning kommer ca 2 uger før menstruation og ca midt i menstruationscyklus. Man anbefaler at vente med at forsøge ny graviditet til efter første menstruation. Du kan tage ægløsningstest fra måske 10. dag efter menstruations start.

Håber du snart bliver gravid igen og alt forløber komplikationsfrit.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske