Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid ved et uheld og ved ikke hvem faren er

Spørgsmål:

Jeg er blevet gravid ved et uheld uden at vide hvem der er faren (der er to muligheder). Jeg har haft ubeskyttet sex, da jeg slet ikke troede det var sandsynligt jeg kunne blive gravid; jeg er 38 år og det tog mig lang tid at blive gravid med min datter, som jeg er alene med på 2 år. Jeg kan ikke overskue at skulle være enlig mor til 2 små børn med 2 forskellige mænd men er også helt uendelig ked af at skulle have en abort. Ikke mindst pga min alder. Jeg kan dog ikke helt se nogen udvej på denne her situation. Jeg ville gerne have haft flere børn men med en mand som jeg elsker og som gerne vil familielivet – ikke på denne her måde. Alene bliver det så hårdt – det er det allerede med én lille størrelse!

Hvordan skal jeg kunne leve med mig selv?

Men hvordan skal jeg kunne leve med mig selv efter at have afbrudt et levedygtigt fosters udvikling? Har en fornemmelse af at slå mit eget barn ihjel – har aldrig så meget som kunne smække en flue… Det er så skamfuld en situation, så det er også svært for mig at dele med andre.
Jeg har overvejet at starte på antidepressiv medicin, fordi jeg ikke har særlig meget overskud og jeg er ansat i et vikariat et sted hvor jeg gerne vil fastansættes – noget som en barsel vil gøre umuligt. Så mine omstændigheder er langt fra optimale.

Hvad er mest ansvarligt overfor min datter?

Det vil måske hjælpe mig at se beslutningen som udsprunget af ansvarlighed overfor min datter… Men jeg ved det ikke – at give hende en søskende kan man også se som ansvarligt. Jeg er så forvirret og tænker på det 24/7 og har også samtlige graviditetssymptomer af kvalme og træthed oveni.
Jeg ved at abort er noget jeg vil få så svært ved at gennemføre. Derfor tænker jeg også at kirugisk abort er den bedste mulighed for mig, medicinsk vil være for hårdt psykisk tror jeg. Jeg ved, jeg vil fortryde og også have svært ved at tilgive mig selv efterfølgende. Og når jeg har det sådan er det måske en forkert beslutning… Det her er det sværeste jeg nogensinde har oplevet.
Jeg er snart i uge 7.
Mange tak for jeres tid og tålmodighed

Svar:

Hej
Du har taget en chance eller risiko med ubeskyttet sex, og nu er du gravid. Du kan hverken overskue abort eller at være alenemor med 2 børn. Hvad vil du helst leve med? Abort er skamfuldt for dig, du har fornemmelse af at slå dit eget barn ihjel. Du tænker allerede nu, at du vil få svært ved at tilgive dig selv en abort og at den erkendelse måske er tegn på, at abort er en forkert beslutning. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i forskellig sværhedsgrad og forskellig varighed. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Sværest er det for dem, der var i tvivl eller blev presset. Overvej, om du vil byde dig selv og din datter den risiko.

Du kan få hjælp

At være alenemor, ved du, er hårdt. Samtidig tænker du også, at det kan ses som ansvarligt at give din datter en søkend. Overvej, hvad der kunne hjælpe dig til at overskue at beholde dit barn. Hvilken hjælp vil du have brug for? Hvad er muligt i dit netværk? Måske “home-start” kan hjælpe dig: www.home-start.dk. Måske Abortlinien kan formidle dig praktisk hjælp i form af støtteperson eller støttefamilie.

Find nogen at tale med

Du er alene med disse svære overvejelser. Samtidig er du presset af manglende overskud og usikkerhed/håb om fastansættelse. Hvis du ikke har nogen at tale med om din situation, kan du overveje at ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske