Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid uventet

Spørgsmål:

Hej

Jeg er gravid. Jeg er sammen med far og har 2 børn. Men er bange for lægen og vil gerne have en abort.

Svar:

Du skriver at du er gravid, ønsker en abort, men er bange for læger.

For at få en abort skal man tage kontakt til sig egen læge, eller en anden praktiserende læge, da det er dem der henviser til en abort. Så der vil være en kontakt til en læge hvis du ønsker en abort. Men det er vigtigt at du sætter ord på over for dem, hvordan du har det, og hvad det er der gør dig bange.

Du skriver at du har 2 børn i forvejen, er sammen med far, men gerne vil have en abort nu. Det er vigtigt at du har tænkt situationerne godt igennem inden du tager den endelige beslutning. Har du talt med din mand eller kæreste om situationen? Hvad tænker han? Er I enige om beslutningen?

Når du tager kontakt til din egen læge vil du få en tid til en samtale omkring dine muligheder.

Hvis du har brug for at tale med en anden, er du også velkommen til at ringe på Abortlinien 48 39 48 48 og dele din situation med en rådgiver. Der er åbent hver aften fra kl. 19 – 22 (dog ikke lørdag).

Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Marianne Jørgensen, abortlinieleder.