Spørgsmål:
Jeg er blevet gravid uden for ægteskab, og ønsker ikke at få det her barn. Hvad er den bedste mulighed jeg kan få for at komme af med det, uden min mand finder ud af det?
Svar:
Hej
Det lyder til, at du er gift, men blevet gravid med en anden mand? Det er en svær situation. Du ønsker ikke barnet, overvejer du abort? Og du ønsker ikke, at din mand skal finde ud af noget. Hvis du ønsker abort, skal du henvende dig til din læge og orientere om, at du ikke ønsker din mand skal vide noget.
Jeg vil opfordre dig til at overveje din situation grundigt. Utroskab er alvorligt. Er du fortsat i forhold til en anden? Ønsker du at fortsætte dit ægteskab?
Abort er alvorligt. Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Overvej alle muligheder. Hvordan vil det være, hvis du er ærlig overfor din mand og fortæller om utroskab og graviditet? Vil han tilgive dig? Kunne I sammen tage imod barnet? Kunne barnet bortadopteres? Hvad siger barnets far?
Hvem kan du tale med om din situation?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske