Spørgsmål:
Hej – jeg er en pige på 20, der er i gang med 2. år på universitet. Jeg har en kæreste på 22, der er i gang med hans 3. år. Vi har været sammen i 9 måneder, og kendt hinanden 1 år. Vi er meget lykkelige sammen og er sikre på, at det skal være os to. Min familie er meget glad for ham, og hans for mig. Et halvt år inden vi fandt sammen fik jeg opsat en Flexi-T spiral, der en kobberspiral til unge kvinder. I den tid vi har været kærester, har vi derfor ikke tænkt nærmere over mulighed for graviditet.
I de sidste måneder svingede min menstruation og i sidste måned endte den ikke med at komme. Der endte med at gå 45 dage i cyklussen (den havde en enkelt gang været på 40 dage pga. stress), og der begyndte jeg at blive mistænksom. Jeg tog derfor en graviditetstest og den var positiv, med to meget synlige streger.
Min kæreste og jeg havde før snakket om muligheden for graviditet, og hvad vi skulle gøre hvis det skete. Da jeg gik i 8 klasse havde jeg fået en medicinsk abort, og det var en meget hård oplevelse for mig. Dette er en historie, han også er bekendt med og forstående overfor. Derfor var han også forstående overfor da jeg tidligere havde sagt, at det ville jeg aldrig kunne gennemgå igen. Men på daværende tidspunkt havde vi aldrig troet det ville ske.
Jeg skyndte mig at kontakte min læge og fik en tid 5 dage efter. Jeg fik i mellemtiden fortalt min kæreste om nyheden. Han tog det meget stille og roligt, men begyndte dog at græde da jeg også gjorde. Han er ikke klar til at være far sagde han, og det er forståeligt nok. For jeg ved heller ikke selv om jeg er klar til at være mor.
Dog ved jeg heller ikke om jeg kan få en abort. Min mavefornemmelse siger mig at jeg skal beholde det, men har mange bekymringer ift. økonomi og bolig (min kæreste og jeg bor ikke sammen), familiens reaktioner, omgangskredsens reaktioner (jeg vil være den første af både venner og studiekamerater) og min kærestes holdning. Jeg er pt. 7+3 i følge min egen læge og kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre.
Svar:
Hej
Du er gravid og kan slet ikke finde du af, hvad du skal gøre. Du er sammen med faderen, og I er sikre på, at det skal være Jer to. Det er godt. Du har tidligere fået abort, det var en meget hård oplevelse for dig, og du ved ikke, om du kunne få en abort igen. Din mavefornemmelse siger, at du skal beholde barnet. Samtidig er du bekymret. Ja, det er forståeligt. I havde ikke regnet med, at du kunne blive gravid på spiral, men ingen prævention er 100% sikker. Du tænker på bolig og økonomi, det kan løse sig, se evt her: Ung og gravid.
Din kæreste er ikke klar til at blive far, og du ved heller ikke, om du er klar til at blive mor. Det er naturligt, at I ikke oplever Jer klar til det, det var jo ikke i Jeres tanker, at I skulle være forældre nu. Men, nu er Jeres lille ufødte barn på vej. Og selvom barnet ikke er planlagt, kan barnet sagtens blive både ønsket og elsket, også længe inden fødslen. Og graviditetstiden er lang, meget kan nå at falde på plads både praktisk og mentalt. Mange fyre føler sig ikke klar til at blive far, når kæresten er uventet gravid. Uanset om de er først eller sidst i tyverne eller ældre.
Din kæreste kender til din aborterfaring og er forstående. Det er en god start. Så vil han næppe presse dig til abort. Hvad familie og venner siger, hvis I beholder barnet, det er jo primært deres eget problem. I er voksne og det er Jeres ansvar. Og når barnet først er født, hvis ikke før, vil de alle formentlig glæde sig med Jer over barnet. Og nogen skal jo være de første forældre i vennekredsen.
Tal med din kæreste om, hvad der bekymrer ham, og prøv sammen at finde løsninger. Tal om, hvad der kan gøre det lettere for Jer at overskue at tage imod barnet. Tal med din kæreste om, hvad han tænker om abort. Overvej, hvordan du tror, du vil have det, hvis du får abort.
Håber det bedste for dig og Jer. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til en rådgiver på Abortlinien og tale om dine overvejelser.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske