Spørgsmål:
Hej! Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg har to piger på hhv. 7 og 9 år, med min ekskæreste. Vi deler pigerne 9/5. Vi gik fra hinanden for 5 år siden, vi har et godt forhold og pigerne trives og er glade.
Jeg skriver til jer fordi jeg nu står i den situation at jeg er blevet gravid. Jeg er ikke i noget forhold med faren og vi har kun set hinanden i et par måneder. Vi var enige om at det kun skulle være hygge/sex.
Først hvor jeg fortalte ham at jeg var gravid, gik han selvfølgelig i chok. Men en dag efter mødtes vi og havde en god snak, hvor han sagde at han ville være der for barnet, hvis jeg vælger at beholde det. 2 dage senere kom han hjem til mig for at fortælle at han har ændret mening, og at han ikk vil være der overhovedet. Han ønsker ikke børn i sit liv. Desuden sagde han også at hans liv vil blive ødelagt hvis jeg beholder barnet.
Selv havde jeg tænkt fra starten at jeg ville beholde det. Jeg føler mig klar følelsesmæssigt og er et sted i mit liv hvor jeg sagtens vil kunne mestre opgaven som mor til 3. Jeg har altid tænkt at jeg godt vil have et barn mere og jeg ved at jeg vil elske det så højt. Jeg har et godt arbejde, en fin økonomi Og er allerede en god mor – så det vil ikke mangle noget.
Men da faren fortæller at han slet ikke vil være der, bliver jeg usikker. Kan jeg være det bekendt over for ham? Hvordan kan jeg hjælpe ham med at forstå min beslutning og give ham ro i maven? Her tænker jeg også på hans muligheder juridisk for ikke at skulle være far. Jeg ved at mit barn vil mangle en faderrolle, men jeg kan tilbyde det en god, sund og kærlig base med mig og mine andre børn.
Jeg har ikke familie som kan hjælpe – selv har jeg haft det bedste bånd til mine bedsteforældre og kunne godt tænke mig at mit barn kunne få et bånd til andre voksne en mig. Så kender i noget til reglerne for reservebedste og aflastningsfamilie? – er det forkert af mig at tænke disse tanker inden mit barn overhovedet er kommet til verden? For jeg vil som mor at have “fri” engang imellem. Ikke at jeg har meget brug for det – så for mig kunne en barnepige også være fint en gang hveranden uge. Men for barnet tænker jeg en god/tæt relation er vigtig.
Jeg er itvivl om jeg skal beholde barnet, fordi jeg blir bange for at få skyldfølelse over for faren og fordi jeg blir bange for, hvordan mit barn vil have det med ikke at have en far. Faren kommer fra et andet land. Vil jeg kunne digte en historie for barnet om at det var en ferieflirt? Og han ikke var i dk, da jeg fandt ud af at jeg var gravid, men at jeg allerede elskede mit lille barn og ville beholde det? Eller hvad kan man sige?
Efter faren fortalte at han overhovedet ikke ville være der, læste jeg en masse artikler om faderløse børn og fik det rigtig dårligt. Derfor skrev jeg til faren at han måtte vælge, for jeg synes ikk jeg kunne være bekendt at beholde barnet, hvis ikke det vil have en far. Det har jeg efterfølgende fortrudt, fordi jeg har reflekteret meget over det. Og da jeg kan give det så meget andet. Det ved jeg fordi jeg allerede er en rigtig god mor. Jamen så ved jeg, at det ville jeg godt kunne klare og mit barn vil få mere end rigelig godt med sig fra mig. Derfor er jeg også trukket i land.
Hvordan kan jeg på fair vis fortælle faren og at jeg har ændret mening. Er det for egoistisk af mig? Jeg er bange for abort, da jeg har fået en engang før, men der var jeg ikke selv klar til at blive mor. Det er jeg nu og derfor er jeg bange for at få en abort, fordi jeg tænker jeg vil fortryde. Da den eneste grund til at få aborten er at faren ikke vil være der og at jeg stadig vil have mulighed for at få et 3. Barn med en mand som vil være der. Men det her barn er allerede i mig og jeg føler heller ikke det er fair af mig at tage livet fra det. Og jeg føler mig allerede knyttet til det.
Mvh den fortvivlede Tak for muligheden for chat og ringefunktionen. Det er godt der er tilbud som jer.
Svar:
Hej
Du er uventet gravid og i dilemma, fordi du er usikker på, om du kan være bekendt overfor faderen at beholde barnet og fordi du også overvejer, om du overfor barnet kan være bekendt at sætte det i verden uden en far. Mht barnet, så ved du, at du er en rigtig god mor, der kan sørge godt for dit barn, også hvis det bliver uden faderen. (Måske ændrer han mening, måske ikke).
Mht faderen, så oplever du en skyldfølelse som du deler med mange kvinder i din situation. Men, både du og faderen ved, at sex kan føre til graviditet. Hvis han virkelig ikke ville risikere at få et barn, så skulle han være blevet steriliseret eller undgå at have sex. Han har haft sin mulighed for at undgå at gøre dig gravid.
Er det egoistisk af dig at tage vare på det lille nye liv, som I begge er ansvarlige for undfangelsen af? Nej. Du har givet faderen mulighed for at ”bestemme” om du skal beholde barnet eller ej. Men har efterfølgende fortrudt at han skulle bestemme. I så vigtige situationer, hvor det handler om liv eller afslutning af liv, er det selvfølgelig ok at ombestemme sig. Du behøver ikke forsvare dig overfor ham. Du ønsker ikke abort, og det er din afgørelse.
Mht dine overvejelser om behov for at have fri af og til. Fint, at du allerede nu er bevidst om det. Selvfølgelig skal det kunne lade sig gøre. Jeg har ikke kendskab til ordninger om reservebedste mm, prøv selv at google det. Kig evt. på Home Start
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske