Sørgsmål:
D. 21 februar fandt vi ud af at jeg er gravid og vi snakkede selvfølgelig om, hvad vi skulle gøre, da det ikke var planlagt. Vi var dog begge klar over, at vi overhovedet ikke beskyttede os pga nogle smerter i mit underliv (en anden historie).
Jeg er 27 og min kæreste er kun 20. I starten af vores forhold gjorde jeg ham klart at jeg ville have mit første barn inden jeg var 30, om så jeg havde en mand eller ej. Jeg vil nemlig gerne være nogenlunde ung med mine børn og det er noget der har meget stor betydning for mig. Han accepterede det og han sagde han ikke havde noget imod at få børn i en tidlig alder.
At jeg er gravid nu var som sagt ikke planlagt og min kæreste står fast i sin beslutning om, at han synes at abort er det rette at gøre grundet uddannelse og økonomi. Jeg er dog fuldstændig uforstående overfor hans begrundelse, da vi også er under uddannelse om et år og står med en lige så “dårlig” økonomi der.
Jeg tror ikke min kæreste forstår hvor svært det er for mig at sige ja til en abort. Jeg tror han tænker at hvis vi får en abort, så bliver alt ved det gamle. Men den tristhed jeg har inde i mig lige nu bare ved tanken om en abort gør, at jeg tror at vores forhold i værste fald vil ende ud i at vi ikke er sammen mere, fordi jeg føler mig tvunget og fuldstændig overhørt. Jeg har dog eller ikke lyst til at tvinge ham til at blive far, hvis han ikke har lyst.
Men på den anden side, han tvinger jo også mig til abort? Og det er min krop der skal igennem dette. Og er så nervøs for at jeg kommer til at gå helt ned over dette og vil fortryde det resten af mit liv. Kan jeg tillade mig at få barnet uden hans accept? Kan han tillade sig at tvinge mig til abort imod min vilje?
Troede aldrig jeg ville komme ud for så stort et dilemma, som man egentlig selv kender det rigtige svar på, men hvor en anden person kan give en så meget tvivl og dårlig samvittighed.
Svar:
Hej igen
Du har sikkert læst svaret på din første mail til brevkassen, og selvom du havde “overgivet” dig i fht din kæreste vedholdende ønske om abort, er du fortsat i tvivl.
Din kærestes tanker om abort er nok ret urealistiske. For abort har typisk en høj pris, særligt når parret ikke er enige. Og det er realistisk, at Jeres forhold ikke kan holde til en abort, bla fordi du skal leve med at han har presset dig til en så afgørende beslutning, som du ikke ønsker. Hvad tænker han om risikoen for, at du går ned psykisk og risikoen for, at Jeres forhold går i stykker? Han er ung, og havde ikke forestillet sig at skulle være far allerede. Men, han har valgt en kæreste, der er klar til at blive mor “snart”. Han ved, hvad han er gået ind til.
Du oplever, at han tvinger dig. Og du oplever, at du tvinger ham, hvis du vælger at beholde barnet.
Egentlig er det mærkeligt, at det kan føles forkert som gravid at passe på det lille liv, der vokser indeni. At du føler, du skal have tilladelse til at passe på det lille ufødte barn og at din kæreste giver dig dårlig samvittighed, hvis du gør det.
Hvad er dine muligheder:
- At få abort, og umiddelbart gøre din kæreste glad og lettet. Og at risikere at få det svært psykisk og at Jeres forhold er belastet heraf.
- At beholde barnet og blive mor. Og at risikere at din kæreste går, og at du er alenemor, indtil du måske finder en ny mand.
- Eller, at beholde barnet, og din kæreste måske besinder sig, og bliver klar til at tage ansvar og være familie sammen.
Det er ikke under disse forhold, du havde drømt om at blive gravid. Men sket er sket. Måske kan du ikke få både barn og barnets far. Måske mister du begge. Hvad vil du helst leve med? Du er bange for at fortryde en abort. Er du bange for at fortryde, hvis du vælger at beholde barnet?
Hvem kan du tale med udover din kæreste? Kan I sammen tale med en I begge har tillid til?
Håber det bedste for Jer.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske