Spørgsmål:
Jeg er gravid med mit 4 barn, min kæreste og jeg har selv hver 2 fra tidligere og et sammen på 4 år. Vi har været sammen i snart 8 år og kendt hinanden som bedstevenner siden vi var 15 og 17 vi nu 34 og 36år.
Vi solgte vores hus sidste år og flytte hvert for sig grundet dvs konflikter fx. Exer. ønske om flere børn og nyt hus/økonomi, børn med diagnoser. Vi bor nu hvert for sig men i blokken ved siden af hinanden. Vi er forsat kæreste og det er enlig gået okay med små bumb på vejen…
Mine to børn har nu fået deres special tilbud, den ældste er i trivsel og den næste er godt på vej. Vi er gået i gang med at kigge hus men er self udfordret af økonomi grundt mange børn. Min kæreste har dog meldt for et par måderne siden han havde ændret mening og nu også ønsket sig et barn mere og var skruk.
Nu er jeg så gravid, ikke planlagt. Hans første kommentar var så tager vi turen en gang til, dagen efter var hans holdning så at det var et dumt tidspunkt og det ikke passer ind nu og han synes det skal fjernes. Og så nævner han ikke mere, jeg skal hele tiden bringe det op og til det siger han at hans holdning ikke har ændret sig. Jeg har forslået at lave en plus/minus liste og han kan ikke komme med noget plus. Han er meget svær at tale med om det og det virker som om han ignorer det.
Vi har tidligere været igennem en graviditet uden for livmoderen, en abort og en spontan abort og jeg har fået psykolog hjælp efter fordi jeg blir ret så påvirke. Jeg ved det dumt tidspunkt fordi vi kigger hus ikke bor sammen pt. Og min store datter skal konfirmeres kort efter terminsdatoen, og jeg havde lovet hende en rejse til London, som så skal udskydes eller frem skønnes.
Men jeg er sådan i tvivl, jeg ved jeg fint kan klare det, har plads, økonomi råd, godt job, self presset på overskud på de svære dage med to ud af 3 børn med diagnoser, men ikke mere end andre børne familier. Min familie kan ikke vejlede mig, de har den holdning, at de synes vi har rigeligt med børn også da vi fik vores søn. (vedr støtte fra min mor, har jeg fornemmelse af hun er lidt jaloux, da hun har ønsket sig flere børn men det ville min adoptivfar ikke) de har dog mig og mine to søskende, men hun har altid ønsket sig en mere har hun sagt, så der fra får jeg ikke støtte…
Jeg er bekymret for at uanset hvad jeg/vi vælger, så vil det påvirke vores forhold på en skidt måde, jeg vil være ulykkelig i en periode hvis vi vælger det fra, og min kæreste vil føle han intet har at skulle have sagt, ikke være interesseret i graviditet eller baby…. er min frygt.
Svar:
Hej
Du er uventet gravid og meget i tvivl. Du ved, du fint kan klare at tage imod barnet, selvom tidspunktet er dumt, men du er bekymret for Jeres forhold, fordi din kæreste synes, det skal fjernes og ikke kan se noget “plus” ved at beholde det. -Selvom han for kort tid siden var skruk?
Mon ikke, han har haft noget at skulle have sagt ift om du blev gravid? I har jo erfaring med at du kan blive gravid. Du har tidligere fået en abort, og du er bekymret for, om du (igen?) vil være ulykkelig i en periode. Hvad tænker din kæreste om det?
Selvfølgelig er det en frygt, hvis din kæreste ikke vil være interesseret i graviditet eller baby, tror du, det er en reel fare? Det er svært for dig, når han ikke vil tale om det. Hvad plejer at hjælpe Jer, når der er konflikter og bump på vejen? Kan I sammen tale med nogen? Har du andre end din familie at tale med, nogen der vil lytte til, hvad du gerne vil?
Hvad tror du, du selv helst vil leve med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske