Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Gravid med en jeg kun har kendt i 2 måneder

Spørgsmål:

Hej brevkassen. Jeg er en 19 årig pige i et kæmpe dilemma. Jeg er blevet gravid med en fyr jeg har kendt i 2 måneder. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

På den ene side kan jeg ikke få mig selv til at få en abort. Jeg ved jeg ville have en masse støtte bag mig, hvis jeg skulle vælge at få babyen. Men jeg føler mig overhovedet ikke klar til at være mor! Jeg er 3.g’er, så meget af min tid går på skole og opgaver. Jeg ved virkelig bare ikke hvad jeg skal gøre.

Svar:

Hej
Du går i 3. g og er gravid i et nyt forhold, og ved ikke, hvad du skal gøre. Du kan ikke få dig selv til at få en abort, skriver du. Hvad tænker du om abort, siden du ikke kan få dig selv til at få abort?

Du føler dig ikke klar til at være mor, det er let at forstå. Du havde formentlig ikke tænkt at skulle være mor allerede. Men det kan lade sig gøre. Babyen kommer først efter du er blevet student. Du ved, du kan få masser af støtte; er det din familie, du tænker på? Hvem har du talt med om din graviditet? Hvad siger faderen? Læs evt her: Ung og gravid. Tag dig tid til at overveje dine muligheder.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske