Spørgsmål:
Kære jer, Jeg er 41 og er blevet gravid med min on and off kæreste gennem 5,5 år på 39år ( jeg er kun 7 uger henne).
Jeg har allerede et barn på 15år og har lige siden ønsket mig barn nummer 2. Jeg ville dog have ønsket nr 2 var kommet lidt tidligere, så de havde mere glæde af hinanden. Barn nummer 1 giver udtryk for, at det er pinligt! og at jeg er for gammel! Samtidigt med der vises en interesse og nysgerrighed.
Min kæreste og jeg har alle årene haft et MEGET ustabilt forhold, hvor han har til- og fravalgt mig. han er flyttet ind og ud (5 gange) og har truet med at gå ved den mindste konflikt/uenighed. Vi har haft så mange pauser, at jeg ikke har tal på der længere. Han har brændende ønsket sig, at blive far siden jeg mødte ham. Men det har svinget utroligt meget, hvor vidt han ville MIG. Og det har svinget meget, hvor vidt han synes jeg skulle tage P-piller eller ikke tage P-piller og hvor vidt han ville bo med med ikke bo med mig osv.
Kort forinden jeg finder ud af, at jeg er gravid, har vi igen haft en “krise”, hvor jeg har kritiseret ham som kæreste og udtrykt ønsker om forbedringer. Men i stedet for at lytte og gå på kompromis, har han kvitteret med at true med at flytte. Når han får sine “flip”, varer det gerne ca 5-7 dage med iskold luft indtil jeg forsøger at tale ham “ned” og han benægter at have “gjort det forbi”.
Jeg har ind i mellem overvejet at tie stille, men vil heller ikke leve i et forhold, hvor jeg ikke kan sige min ærlige mening uden min “mand” går. Barn nunmer 1 oplever også de konflikter og forstår ikke, at jeg gider blive ved – hvilket jeg jo udemærket forstår (klogt og meget voksent barn). De 2 havde svært ved at acceptere hinanden i starten, i dag kommer de ret godt ud af det med hinanden.
Jeg er selv utroligt meget i tvivl nu, både med forholdet, men også om barnet er en god ide.. Vil jeg have barnet!? Ja! Vil jeg have det med ham? Jeg hælder nok mest til nej, da jeg jo helst vil finde en der vil mig 100%.
Vi er nu midt i endnu en konflikt og jeg har hertil morgen fået følgende besked efter nattens diskussion:”Jeg er fucking træt af dig…” “Jeg har brug for nogle dage for mig selv til at finde ud af hvad vi skal….””Var du ikke blevet gravid havde vi stoppet det nu… jeg er så TRÆT af dig…” “Fatter du ikke det her jeg skriver… booker du en tid til en abort og så flytter jeg i næste uge….”
Jeg er i syv sind. Jeg har mest af alt lyst til at kyle ham UD, da jeg efterhånden tvivler på, at det nogensinde bliver anderledes, og det slukker alt i mig, når han skriver/siger som han gør. Men jeg ønsker heller ikke, at blive alenemor igen. Jeg ved i mit hjerte, at det her er min sidste chance for at få et barn mere, men ved også, at det barn højest sandsynligt ikke får den barndom, jeg ønsker at give og samtidigt får en meget gammel mor.
Tanken om abort føles som et kniv i mit hjerte. Jeg føler (hvor kliché agtigt det end måtte lyde), at det er er en mening med alting. Har brug for alle gode råd I kan komme med 🙏😥❤️Abort / ikke abort.. aner ikke hvad der er det rigtige for mig.
De bedste hilsner og på forhånd tak fra mig.
Svar:
Hej
Det er store og svære overvejelser, du går med. Du er gravid og i tvivl, og du er i et turbulent forhold. De to ting hænger sammen, men måske behøver din beslutning om barn eller abort ikke være afhængig af dit forhold.
Det er et svært tidspunkt i Jeres forhold at blive gravid, og Jeres forhold lyder generelt til at have været meget hårdt. Om I har en fremtid sammen, kan jeg godt forstå, du tvivler på; hans beskeder til dig er jo helt uacceptable. Han ønsker abort. Tanken om abort føles som en kniv i dit hjerte, du ønsker barnet, samtidig med, at du ikke ønsker at blive alenemor igen og du er i tvivl, om du kan give dit barn en god nok barndom og du tænker dig som meget gammel mor.
Hvad vil du mon helst leve med fx om 5 år? -Formentlig i et stabilt forhold med din kæreste og med 2 børn. Men, måske skal du prøve at skrive kæresten “ud af ligningen”, for måske er I sammen, måske ikke. Kan du tage din beslutning om barn eller abort uafhængigt af kæresten?
Hvis du vælger abort, tror du så, du vil fortryde det? Hvordan tror du, du vil have det?
Hvis du beholder barnet, kan du formentlig give barnet alt det vigtigste, ligesom du har givet din store dreng: din kærlighed, opmærksomhed og omsorg. Og der er faktisk en del kvinder, der får børn efter de er fyldt 40 år, og det trives både børn og mødre godt med. At blive alenemor igen er selvfølgelig ikke dit ønske, men hvis dit nuværende forhold ikke ændrer sig meget i positiv retning, dukker der måske en anden mand op, som vil være hverdags-far for barnet.
Det er svært for dig at mærke, hvad du helst vil. Men tanken om abort føles som en kniv i hjertet, skriver du. Jeg vil opfordre dig til kun at vælge abort, hvis du er sikker på, at det er det, du vil. Lad dig ikke presse af kæresten.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske