Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid hurtigt efter MA?

Spørgsmål:

Jeg har haft en missed abortion for to uger siden. Da de scannede mig kunne de se at jeg havde et nyt æg på vej. Mit spørgsmål er derfor om jeg må blive gravid på det æg og om jeg overhovedet kan? Jeg har taget ægløsningstest og fire gange over seks dage og to af dem har været positive mens stregerne på de andre to ikke har været lige røde.

Mit spørgsmål er om jeg overhovedet kan bruge ægløsningstests så kort tid efter en abort og om jeg kan bruge resultatet til noget?

Håber I kan svare. Mvh en meget forvirret kvinde

Svar:

Hej
Det er trist med din abort. Men godt, at din cyklus igen er i gang. Man anbefaler at vente med at prøve at opnå ny graviditet til efter første menstruation, så kroppen få lidt tid til at stabilisere sig. Men ingen siger, at man ikke må eller ikke kan blive gravid ved første ægløsning efter abort.

Ægløsningstesten kan du godt regne med.

Håber, du snart bliver gravid igen og at alt forløber komplikationsfrit.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Relateret læsning: Spontan abort og MA