Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid 14 år - mor må ikke opdage det

Spørgsmål:

Hej! Jeg tror jeg er blevet gravid, da jeg har de fleste symptomer. Min mor må ikke vide det da hun har borderline og ville gå helt i selvsving.

Er der en måde man kan få en abort på, uden hun opdager det?

Svar:

Hej
Det lyder svært for dig. Ved din mor (din far?), at du er begyndt med sex?

Jeg vil opfordre dig til at tage en graviditetstest, du kan købe en eller få det gjort hos din læge. Hvis du er gravid, er det bedst, hvis du kan tale med dine forældre om, hvad du skal gøre. Måske sammen med en anden voksen.

Hvis det ikke er muligt for dig, skal du tale med din læge. I særlige tilfælde kan man få abort uden forældres vidende, men da abort er en stor beslutning, som mange reagerer psykisk på, er det vigtigt, at ens forældre ved, hvad der sker.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, hvis din test er positiv. Du kan læse om abort mm. på Abortliniens hjemmeside.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske