Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Indtagelse af cytotec, fortryder og forsætter graviditet

Spørgsmål:

Hej mit spørgsmål er: kender I nogle som har indtaget cytotec, fortryder og har født et rask barn.

Svar:

Hej
Det er en svær situation, du står i. Det er stærkt, at du har reageret på, hvordan du har det og har afbrudt aborten, men selvfølgelig er du nu nervøs.

Jeg har ikke kendskab til, hvordan det er gået nogen, der som dig, har afbrudt den medicinske abort. Men læs her, uddrag fra siden: Medicinsk abort:

“Hvis man fortryder efter indtagelsen af det første hold piller (Mifegyne) og afbryder behandlingen, og hvis den ufødte overlever aborten (ca. 25 %), så er der ikke noget, der tyder på, at han eller hun vil få varige skader. Hvis man fortryder efter at have taget andet hold piller (Cytotec) og den ufødte overlever aborten (ca. 5 %) da er der en lille øget risiko for, at han eller hun får en misdannelse. Dette må dog ikke forhindrer, at man støttes i at gennemføre graviditeten.” (Se vejledning fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: Medicinsk abort 1. trim. (2014) afsnit “Teratogenicitet” s. 5)

Hvem kan du tale med, være sammen med i denne svære tid?
Håber det bedste for dig.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske