Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvornår er et liv, et liv?

Spørgsmål:

Hvornår ved man om barnet er et liv, og er det forkert at få en abort selvom man ikke kan tage sig af barnet?

Svar:

Hej
Er du gravid? Og er du i tvivl om du kan tage dig af barnet?

Du spørger, hvornår man ved, om barnet er et liv,. Tænker du på, hvornår graviditet kan konstateres eller hvordan man betegner, det nye liv, der lever i maven? I det medicinske sprog kalder man det nye liv for embryon den første tid, derefter foster og senere barn. Hvis man er glad for sin graviditet, kalder man det lille liv for sit barn, så snart man ved, man er gravid.

Livet begynder ved befrugtningsøjeblikket, herefter udvikler det lille nye liv sig i rivende fart, se her: Fosterudvikling

Hvad får dig til at spørge, om det er forkert at få abort, hvis man ikke kan tage sig af barnet? Ønsker du abort, og er i tvivl, om det er forkert? Overvej, hvad du kan bruge forskellige folks svar til. Den, der får en abort, skal leve med den beslutning, uanset hvad andre siger. Hvis man ikke selv kan tage sig af sit barn, kan man få hjælp, eller der er andre, der kan tage sig af barnet. Det kan være plejeforældre eller man kan bortadoptere barnet, til et forældrepar der ønsker det og vil elske det.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske