Spørgsmål:
Hej, jeg tog en test i går aftens mens jeg skændes rigtigt meget med min kæreste. Jeg ville vide om jeg skadede et foster, når jeg hidsede mig sådan op.
Jeg har taget en test sådan flere gange fordi jeg bliver meget oprørt, når jeg bliver usikker på et forhold. Sådan har det også været i tidligere forhold. Jeg har haft en p-stav som gav mig gennembrudsblødninger i 7 mdr. det første år, jeg var sammen med min kæreste. Derefter besluttede vi at bruge kondom. Men eftersom han ikke var glad for det, og jeg også ønskede intimitet, så gik vi med tiden mere og mere fra det.
I løbet af det sidste år har vi så snakket om at få børn. Jeg har været bange for, at jeg ikke kunne, fordi min moster og onkel ikke kunne. Jeg er blevet checket for cyster, men lægen kunne ikke se noget.
Derfra har vi tænkt at vi begge vil have børn, og så har vi haft ubeskyttet sex. Nu ca. et år efter, hvor jeg mange gange har gået over 8 dage over 31, så tænkte jeg igen, at jeg nok bare var over. Da testen viste 2 streger i går, troede jeg, at det var en fejl.
Vi skulle jo være glade
Jeg havde forstillet mig at vi begge skulle blive glade, med nu skete det som sagt oveni skænderi. Vi vil ikke gå fra hinanden, men jeg var rigtigt sur. Vi vil begge have børn… engang (plejede vi at sige), og jeg blev ikke spontant glad for at se den positive test.
Jeg blev mere bange, og jeg tænker stadigt tvivlende på, om jeg kan tage vare på et barn. Jeg kan kun sammenligne det med dyr, fordi jeg elsker hunde og katte og er god til at passe dem og drage omsorg. Jeg har været på en barselsgang i praktik, hvor det også gik fint med at håndtere børnene.
Tvivler på mig selv
Min personlighed er generelt sådan, at jeg tvivler meget på mine evner fx gymnasiet eller uddannelse. Jeg siger sjældent at jeg er god til noget eller tror på mig selv, så nu ved jeg ikke om det bedste er at få en abort, når jeg føler sådan. Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar, eller om jeg skal tænke, at jeg aldrig alligevel ville føle mig klar, fordi jeg er sådan.
Jeg har bedt min kæreste om at tænkte sig rigtigt godt om og så snakker vi i aften, når han kommer hjem fra arbejde. Men indtil videre vil han gerne have barnet og være sammen med mig, og det bliver jeg glad for at høre.
Svar:
Hej
Det lyder stressende for dig. Gravid, som du og din kæreste egentlig har ønsket, men konstateret midt i skænderi. Heldigvis meldte din kæreste ud, at han gerne ville have barnet og heldigvis gjorde det dig glad! Forhåbentlig har I nu fået Jer en god snak.
Din oplevelse er ikke ualmindelig
Det, du oplever, er ikke ualmindeligt: Mange kvinder/par oplever, at når en ventet/ønsket graviditet ”pludselig” konstateres, kan man blive nervøs, fordi det nu er alvor: et lille barn er på vej! Og hvad vil det medføre…? Du havde forestillet dig, at I begge skulle blive glade over den positive test, men når testen er taget midt i et skænderi, er det måske ikke så mærkeligt, at I ikke blev glade.
Du blev i tvivl om dine evner som mor og dit selvværd. Det er svære tanker, som du kender fra tidligere, men heldigvis kan du også sige til dig selv, at du er god til omsorg. Når man er gravid, pumper hormoner rundt i kroppen, og de kan bla give humørsvingninger. Om nogen tid kan du tænke helt anderledes end nu. Og nej, du har ikke skadet dit foster ved at hidse dig op.
Hvad tænker du om abort?
Du har overvejet, om det bedste er abort, når du lige nu føler, som du gør. Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det, hvis du fik en abort? Abort er en ”stor ting”, mange fortryder deres abort og betaler efterfølgende en høj pris. Læs evt om abort på Abortliniens hjemmeside og læse evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Overvej, hvad du har brug for, for at kunne overskue at tage imod barnet? Måske skulle du og din kæreste prioritere Jeres forhold og forberede Jer på at blive familie ved at tage et PREP-kursus. Det er et par-kursus, som er en god hjælp til alle parforhold.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske