Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Der er ikke liv

Spørgsmål:

Jeg er ved at abortere, men er lidt i tvivl. Jeg begyndte at bløde for 2 dage siden, og har i dag været til scanning, hvor der ikke var liv. Jeg er dog i tvivl om det kommer til at gøre ondt, eller om det “bare” bløder. Jeg synes at kunne læse, at det gør virkelig ondt, men jeg har ingen smerter overhovedet.

Jeg synes det er vildt hårdt,  selvom alle siger, det ikke er min skyld, og jeg ikke kunne gøre noget, for at det ikke var sket. Graviditeten var ikke planlagt, men den passede perfekt, nu går der nok længe før det passer igen pga. uddannelse. Jeg ønskede virkelig dette barn, og jeg synes denne abort er så svær ?

Vi har en datter i forvejen, hvor graviditeten forløb uden problemer overhovedet, og jeg har haft nemt ved at blive gravid, så jeg ved, jeg kan fuldføre en graviditet, det skulle bare ikke være denne.Undskyld det lange indlæg ?

Svar:

Hej
Det er trist for dig med din abort. Måske har du på nuværende tidspunkt haft smerter, udover blødning.
Læs evt om spontan abort her Spontan abort.

Vær god ved dig selv og hav tålmodighed med dig selv. Tal med fortrolige om, hvordan du har det. Og hvis du igen bliver uplanlagt gravid, så kommer det hele nok til at passe alligevel, trods uddannelse.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske