Spørgsmål:
Den 1. Januar opdagede jeg, at jeg var gravid. Det var en chok for mig og min kæreste da det på ingen måder var planlagt. Jeg stod med tusind tanker og kunne godt mærke at jeg lige skulle sunde mig over chokket. Vores første tanke var at få en abort, da min kæreste og jeg ikke føler os klar til at blive forældre til endnu en lille en.
Jeg havde meget svært ved at se, hvordan jeg skulle være mor igen, af frygten for en efterfødselsreaktion med svære tanker, som jeg havde tilbage i juni og frem til december måneden sidste år. Det var en hård periode, som jeg nødig vil udsætte mig selv eller min familie for igen. Men på grund af fortvivlelse, har jeg været ved min læge, snakket med min psykolog og mødrehjælpen og drøfte situationen med dem.
Mødrehjælpen rådede mig til at lave en liste med fordele og ulemper ved en abort og ved at beholde barnet. Min kæreste og jeg snakket om det og det var tydeligt at mærke at min kæreste ikke ønsker barnet (80-20 % for en abort), da han har brug for ro. Dette har naturligvis en stor indflydelse på min beslutning, da jeg selvfølgelig ikke har lyst til at sætte et barn til verden som er uønsket. Desuden ønsker jeg heller ikke at gennemføre en graviditet, som jeg ikke kan nyde, da jeg ved at det er min sidste samt det kan trigge en ny efterfødselsreaktion.
Men alligevel kom jeg i tvivl, om hvorvidt jeg vil have en abort eller ej, samt hvordan aborten vil påvirke mig og mit forhold til min kæreste. Jeg bliver snart 37 år og er mor til to dejlige børn, en på 12 år og en på 8 måneder, som jeg elsker over alt på jorden. Det er den sværeste beslutning jeg har skullet tage og jeg var i tvivl op til indgrebet.
Dagen inden indgrebet fortalte jeg min kæreste hudløst ærligt at jeg ikke kan se, hvordan jeg skal kunne gennemføre en kirurgisk abort, af frygten for at processen ville følelses som et overgreb. Omvendt har jeg heller ikke lyst til at beholde barnet af frygten for at få en ny reaktion. Jeg er bange for at blive mor igen og jeg er bange for at skulle igennem endnu en abort, da jeg har aborteret to gange tidligere, en i uge 12 (MA) og en i uge 15 (Som skyndes udefrakommende faktorer).
I går hvor jeg skulle have en kirurgisk abort, følte jeg at jeg var nød til at tage pillerne der stopper fostrets udvikling. Det knækket mig fuldstændig, da jeg blev klar over at der ingen vej var tilbage. Da jeg kom hjem fra sygehuset, var jeg både lettet og samtidig ked af det. Jeg har svært ved at forstå at jeg ikke længere er gravid og føler mig tom indeni. Ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage. Som situationen er nu, har jeg svært ved at se hvordan jeg skal kunne acceptere mit valg. Jeg føler mig som et dårligt menneske, fordi jeg kunne slå noget så uskyldigt og smukt ihjel. ❤️😢
Svar:
Tak fordi du har taget mod til dig og skrive om din oplevelse. Du har haft mange forskellige tanker og bekymringer undervejs. Hvordan ville det blive hvis du beholdte barnet. Bekymret for hvordan du skulle kunne gennemføre en abort.
Det er godt at du kan sætte ord på alle dine forskellige følelser. Det er et godt skridt på vejen til at få det bedre.
Du skriver at da du kom hjem fra sygehuset var du både lettet og samtidig ked af det. Følte dig tom inden i. Det er normale følelser du beskriver du har. Det er følelser som mange kvinder, som har gået igennem det samme som dig, går med.
De psykiske reaktioner er meget almindelige. Det kan netop være følelser som du beskriver som skyld, tomhed, ked af det, hvordan acceptere mit valg.
Læs evt. om reaktioner efter abort her: Efter abort
Hvordan har din kæreste det efter forløbet? Du skriver at du fortalte ham dagen inden indgrebet om dine bekymringer. Kender din kæreste dine tanker nu, ved han hvordan du har det efter. Du beskriver at du har svært ved at se hvordan du skal kunne acceptere dit valg og de oplevelser det valg har givet dig. Vigtigt at snakke sammen, om hvad I har været igennem. Hvad det gør ved dig og ved ham.
Har I nogle i jeres netværk, som I kan dele jeres oplevelser med. Du skriver at du inden beslutningen har talt med din psykolog. Måske har I brug for sammen at tale med vedkommende.
Nogle har også glæde af at tale med en præst i sådan en situation.
Andre har glæde af at besøge mindesiden, abortbarnet.dk.
Det kan også være, at I kan have glæde af at læse i brevkassen, om andre som har det svært efter at de har fået en abort og har været i lignende situation.
Du er velkommen til at skrive igen på post@abortlinien.dk eller ringe på Abortlinien på tlf. 48 39 48 48, hvor du kan tale med en rådgiver om det du har gået igennem, og det du oplever som svært lige nu. Der er åbent hver aften fra kl. 19-22 (dog ikke lørdag).
Håber det bedste for dig.
Med venlig hilsen, Marianne Jørensen, abortlinieleder