Spørgsmål:
Kære Brevkasse, netop idag er det 6 uger siden at jeg fik foretaget en medicinsk abort. Jeg var 9.3 da aborten skete, jeg var indlagt under forløbet, de scannede mig dagen efter hvor der stadig var 4 cm væv tilbage, jeg blev sendt hjem og skulle komme efter en uge. Jeg kommer igen efter en uge, hvor hormonet var faldet i blodprøven og blev igen scannet, hvor der nu er mindre end 4cm men stadig væv tilbage, de afsluttede mig på OUH og siger min krop nok skal klare resten selv.
Jeg bløder i ca 3 uger efterfølgende. Nu idag 6 uger efter fik jeg kraftige menstruation smerter og efter 1 time bløder jeg en meget stor kraftig massiv klump ud, som ikke var alm menstruation, og ikke “frisk”. Jeg tænker selvfølgelig med det samme at min abort ikke har været fuldendt.
Jeg ringer til afdelingen, som siger jeg er afsluttet og hvis jeg ikke har feber er det bare hormoner. Jeg synes det er under alt kritik og jeg spurgte sygeplejersken i telefonen om det var normalt, det kunne hun ikke svarer på og jeg skulle kontakte egen læge, for det havde hun ikke tid til på en pinse mandag.
Jeg går nu med smerter og tusinde spørsmål om hvorfor jeg er blevet afsluttet hvis der stadig var mere på scanningen. :(
Svar:
Hej
Jeg kan godt forstå, du har mange spørgsmål og ikke er tilfreds med det svar, sygeplejersken gav dig.
Måske har du haft kontakt til din egen læge idag? Ellers vil jeg opfordre dig til at kontakte ham.
Hvordan har du det psykisk efter aborten?
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Medicisk abort