Spørgsmål:
Hej! Jeg fik en medicinsk abort omkring den 17 april 2019. Jeg har dog lige siden blødt mere eller mindre hver dag… det er nu omkring 6 uger siden, så ville egentlig blot høre om det er normalt, eller der måske er gået noget galt?
Jeg fik taget en blodprøve en uge efter jeg fik første pille på hospitalet, men der var hormon-tallet ikke faldet helt nok, så skulle have foretaget endnu en blodprøve efter yderligere en uge, og har ikke hørt fra hospitalet siden.
Håber I kan hjælpe.
Svar:
Hej
Det er længe, du har blødt siden aborten. Selvom dit hormontal formentlig er faldet, som det skal, eftersom du ikke har hørt fra hospitalet, så skal du måske undersøges mhp evt udskrabning. Jeg vil opfordre dig til at kontakte din læge. Hvordan har du det psykisk efter aborten?
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Medicinsk abort