Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uventet gravid

Spørgsmål:

Hvad skal jeg. Jeg er I forvejen mor til to og min mand har altid ønsket sig 3 børn, men jeg har siden den mindste kom haft det lidt stramt ved tanken. Jeg er snart endelig uddannet og glæder mig til at komme ud og gøre karriere.

Men nu står jeg så og skal beslutte om vi skal “beholde” nr. 3 eller få en abort og nyde de to fantastiske børn som allerede er.

Svar:

Hej
Hvad skal du gøre: Få abort eller beholde barnet, som din mand ønsker sig?

Du har siden du fik din sidste haft det stramt ved tanken om et barn mere. Hvad tror du grunden er til, at du har haft det sådan? Føler du dig for bundet af børnene og at gå hjemme på barsel? Har du og din mand talt om dette? Har I talt om hvad der kunne gøre det lettere for dig at overskue? Har I talt om, at en af Jer skulle blive steriliseret? Har I talt om, hvad I ville gøre, hvis du blev gravid igen? Hvad tænker du om abort?

Abort er en stor beslutning. Mange kvinder får det psykisk svært efter abort, særligt dem, der var i tvivl. Typiske reaktioner kan være sorg, savn, tomhed, skyld og vrede. Læs evt i brevkassen om andres reaktioner på abort.

Overvej, hvad du helst vil leve med: abort eller barn.

Hvordan tror du, det vil være for dig, hvis du får abort? Hvilken betydning tror du, abort vil have for Jeres ægteskab? Hvis du får abort, og måske bliver steriliseret, bliver I en familie på 4, og du kan komme i gang med karriere.

Hvis du beholder barnet, kommer du i gang med karriere lidt senere. I bliver en familie på 5, der bliver mere at se til, men mon ikke nr 3 er et lige så fantastisk barn som sine to søskende?
Du kender nok nogle med 3 børn. Måske du kunne tale med dem om, hvordan det er med familieliv og karriere?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske