Spørgsmål:
Jeg står i lidt svær situation.
Jeg og min kæreste fik min datter på 4, da vi havde været sammen i 5 måneder. I 2019 blev jeg gravid igen. Min kæreste pressede mig til abort, som jeg sagde altid nej til. Men så fik jeg abort, men tog beslutning at gå fra ham. 6 måneder senere finder vi sammen igen, fordi det var den bedste beslutning for os og vores datter.
For 2 uger siden, dagen inden vores rejse, finder jeg ud af at jeg er gravid. Det var en kæmpe chok for os begge to. Jeg gik til læge i udlandet som fortæller at jeg er 7 uger hen (nu er jeg 7+3). Jeg aner ikke om jeg vil abort eller vil beholde barnet. En dag vil jeg gerne og anden dag vil jeg slet ikke.
Jeg føler livet er slut hvis jeg beholder barnet da jeg er under uddannelse og skal være færdig i nov 22 (barnet kommer i marts). Jeg føler jeg bliver aldrig færdig med uddannelsen, hvis jeg beholder den. Føler det bliver alt for hårdt med 2 børn under uddannelse i 7-8 måneder!
Har du nogle løsninger som måske kunne hjælpe os?
Svar:
Hej
Du er uventet gravid og kan slet ikke overskue at beholde barnet, fordi du er under uddannelse. En dag vil du beholde barnet, en anden dag vil du slet ikke.
Du beskriver, hvad der gør det uoverskueligt for dig at beholde barnet. De dage, du gerne vil beholde barnet, hvad tænker du da?
Du har tidligere fået abort, som du som blev presset til og som fik dig til af afbryde parforholdet. Hvordan var det for dig at få abort? Hvordan tror du, du vil have det, hvis du igen vælger abort?
Hvad siger din kæreste, der også er chokeret over, at du er gravid?
Det lyder meget dramatisk, at du føler livet er slut, hvis du beholder barnet. Og at du føler, du aldrig bliver færdig med din uddannelse, hvis du beholder barnet. At blive uventet gravid kan opleves som et chok og et kontroltab, bla pga graviditetshormoner. Efter nogen tid kan situationen se anderledes og mere overskuelig ud.
Mange får barn/børn under uddannelse. Og ja, det er hårdt med børn, både under uddannelse og når man er i job. Men, der er også givende. Overvej evt hvad der kan gøre det lettere for dig at overskue at tage imod barnet? Hvilken hjælp kunne du/I have brug for? Er der mulighed for hjælp fra Jeres netværk?
Havde I talt om at få flere børn?
Overvej, hvad du helst vil leve med: barn eller abort? Hvad er vigtigst for dig: at gennemføre uddannelsen som planlagt eller få barn nr 2 og blive færdig med uddannelsen senere end planlagt?
Overvej, hvordan du om fx 5 år gerne vil se tilbage på tiden nu.
Du er velkommen til at skrive tilbage til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske