Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort men ferielukket

Spørgsmål:

Hej

Jeg står i den situation at jeg er blevet gravid igen, men jeg har allerede 2 dejlige børn, og min mand og jeg ønsker ikke flere.

Jeg skal derfor have en abort, men det lader til at de fleste har ferielukket? Hvad gør jeg?

Svar:

Hej
Grundet ferietid får du først svar nu.

Måske er dit spørgsmål ikke aktuelt længere? Hvis din egen læge har ferielukket, henvises der nok til andet lægehus.

Hvis du får en abort, overvej da sterilisation til dig eller din mand, hvis I ikke ønsker flere børn.

Du kan læse om abort på Abortliniens hjemmeside, og i brevkassen kan du læse om andres erfaringer med abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske