Medicinsk abort. Jeg har det skidt 

6. august 2024
Hej brevkasse, tak fordi i vil lytte.
Jeg er en pige på 18 år, der for 1,5 måned siden fik en abort. Lige siden aborten har jeg haft det svært. Der har været glade øjeblikke, men overordnet set har jeg været nedtrykt og ikke mig selv. Jeg har været trist og svær at være sammen med.
Jeg vil bare gerne være mig selv igen, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme dertil. Har i nogle råd til mig?
Hilsen den 18 årige
Hej
Grundet ferietid får du først svar nu.
Det lyder svært for dig, og det lyder til, at du tænker aborten som årsag til, at du har det svært. Mange oplever som dig at få det psykisk svært efter abort. Hvad tænker du om aborten? Hvad fik dig til at vælge abort? Hvem kan du tale med?
Læs evt her https://abortlinien.dk/info/efter-abort/ og læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Du skal nok få det godt igen, men det kan tage tid.
Skriv evt noget ned om, hvad du føler og tænker. Tal evt med din læge om en støttesamtale, som man har ret til efter abort. Tal evt med lægen om screening for depression.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Pletblødning efter abort
8. juni 2026

Spørgsmål

Hej. Jeg ønsker råd omkring et langvarigt blødningsforløb efter medicinsk abort. Jeg fik den 4. april konstateret missed abortion ved scanning. Jeg skulle have været ca. 10 uger henne, men fosteret var gået til grunde omkring uge 8. Jeg startede medicinsk abort, men første behandling tømte ikke livmoderen helt, så jeg fik en ny omgang medicinsk behandling. Ved kontrol den 25. april kunne man stadig se rester i livmoderen, men man vurderede, at de sandsynligvis ville komme ud med næste menstruation. Siden da har jeg haft vedvarende pletblødning. Den 10. maj fik jeg kraftig blødning i ca. 2 dage efterfulgt af lettere blødning. Den 19. maj fik jeg igen kraftig blødning i ca. 2 dage, hvorefter det igen aftog til pletblødning. Jeg blev scannet den 21. maj, hvor man ikke længere fandt rester af graviditetsvæv. Man kunne se blod i livmoderen, som blev tolket som gammelt blod, og man vurderede, at blødningen skyldtes efterforløbet efter den medicinske abort. Jeg har siden fortsat haft daglig pletblødning, primært mørkerødt/brunligt blod og enkelte små klumper. Jeg har ingen feber, ingen lugtgener og ingen smerter. Jeg tog en graviditetstest i går, som var negativ. Er det normalt at pletbløde i så langt tid ? Hvad kan jeg gøre for at stoppe det og får nor al menstruation igen.. jeg vil gerne blive gravid igen

Svar

Hej Det er trist med din abort, og forståeligt, at du er frustreret over det lange efterforløb. Med scanningen d. 21. maj og det, at du ikke har infektionstegn, er der formentligt ingen grund til bekymring. Hvis pletblødningen (med klumper) ikke er ophørt 3 uger efter scanningen vil jeg foreslå dig at kontakte lægen igen. Håber, du snart er på "den anden side" og at du bliver gravid med ukompliceret forløb. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
I’m just not ready
19. maj 2026

Spørgsmål

Hello. I am 25 years old, I have a 5 year old child almost 6 years old. I got pregnant after 3 4 years again, but unfortunately I don't want it, I am not ready mentally, I am not ready to be a mother for the 2nd time, maybe I am selfish to think about it, but even in my soul I can't, I know that I will probably be judged by this choice, but why and what would I think about? Is what I am doing right? I think that only I can understand the suffering that the last pregnancy left me in which I decided that I would not have children anymore  

Svar

Hello I'm not quite sure, I understand you: are you pregnant now? Did you have an abortion or do you consider to have abortion? Who do you think, would judge you? I surgess, you write again to post@abortlinien.dk or call Abortlinien 48394848 Hope the best for you. Greetings Trine Holst Nielsen, nurse
I tvivl om barn nr. 4
5. maj 2026

Spørgsmål

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med nummer 4. Det var IKKE planlagt. Min umiddelbare grundfølelse er at jeg ikke magter det, min mand har det på samme måde. Men samtidig er ingen af os glade for idéen om at få det fjernet. Vi har i forvejen 3 drenge på 7, 5 og 2 år. Min mand kommer først hjem fra arbejde lige inden de bliver puttet om aftenen. Jeg har planer om måske at skulle starte på studie til februar efter at have været gået hjemme næsten siden den første, og tanken om at skulle starte forfra igen virker lidt uoverskuelig. Og så fylder en masse tanker om vi kan være der nok for alle 4 også. Økonomien fylder også en del. Ikke fordi vi er af den overbevisning at de har brug for at vi køber en masse nyt legetøj osv, jeg er stor forbruger af genbrug. Men det er fx et eventuelt ekstra efterskoleophold(om mange år), et større hus, en ekstra flybillet hvis vi på et tidspunkt vil ud at rejse. Vi står i forvejen et sted hvor vi ikke kan låne til at købe hus fordi vi har 3 børn, så en til eller fra gør jo måske ikke det store, men det hjælper i hvert fald ikke på muligheden for at kunne låne en dag. Men så dukker små billeder op af de to store, der hjælper deres lillebror(som heller ikke var planlagt, men meget elsket), og så meget glæde de har af hinanden, samt sætningen 'man fortryder kun de børn man ikke fik', og så bliver jeg alligevel i tvivl om det ikke bare ville være en kæmpe gave med endnu en baby. Jeg er meget forvirret over at være så meget i tvivl, det har jeg ikke prøvet de andre gange, så jeg tror bare jeg mangler lidt input udefra til at hjælpe tankerne med en beslutning snart. Så.. 4 børn for/imod? Er det for risikabelt? På forhånd mange tak fra en forvirret og følelsesladet mor ❤️  

Svar

Kære du Det er helt naturligt og meget normalt at blive overvældet af mange blandende følelser, når man står med en graviditet, og særligt når den ovenikøbet kommer uventet. Du spørger om det er for risikabelt. Hvad er det, du ser som risikabelt ved det? Du nævner nogle praktiske forhold bl.a. evt. opstart af studie og økonomi. Det er selvfølge forhold der er værd at tænke over. Har du alligevel mulighed for at starte på studie og så holde barsel, eller udskyde starten et år? Hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med og uden barn nr. 4, hvordan ser det så ud?  Hvilket scenarie kan du bedst lide? Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en uventet graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for dig/jer, hvis I vælger at afbryde graviditeten.  Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien “Efter abort” Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Det er kun jer der kan opveje for/imod. Jeg synes det lyder som om mange af dine bekymringer mest går på noget praktisk, og ikke på hvorvidt I ville kunne elske og rumme endnu en baby. Jeg håber dette var hjælpsomt. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien på 48 39 48 48 kl. 19-22 søndag til torsdag, hvis du ønsker at snakke med en om dine overvejelser. De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne