Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort 13+5

Spørgsmål:

Hej jeg skriver til jer fordi jeg er gravid i 13+5 og har stress og kæresten og jeg er gået fra hinanden. Skal til at bo alene, og har en dreng på 3 år. Det meget uoverskueligt for mig at få det her barn. Har det så dårligt med det :/ og føler ikke jeg kan klare situation.

Svar:

Hej
Hvor lyder det svært for dig, at Jeres forhold er gået i stykker, mens du er gravid. Det er klart, at du er stresset og ikke kan overskue situationen. Hvem kan du tale med?

Overvejer du abort? Da du er længere end 12. graviditetsuge, vil du skulle søge om senabort gennem din læge, hvis du ønsker abort. Måske vil du få det bevilliget, måske ikke.

Hvordan tror du, det vil være for dig at få en abort? Hvad tænker du om abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Hvis du gerne vil beholde barnet, eller ikke kan få abort, hvem kan da hjælpe dig? Hvilken hjælp kunne du ønske dig?

Husk, at der er længe til barnet kommer. Meget kan nå at falde på plads, både mentalt og praktisk.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske