Spørgsmål:
Jeg er færing, og har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Vil gætte på 2-3 uger.Jeg er meget i tvivl, og ønsker muligvis en abort, hvad er mine muligheder i Danmark?
Svar:
Hej
Jeg kender ikke til dine muligheder for abort i Danmark, prøv at kontakte en praktiserende læge i Danmark og spørg.
Når du lige har fundet ud af, at du er (formentlig uventet) gravid, er det naturligt, at du bliver lidt rystet og i tvivl. Hvad gør dig i tvivl? Er det første graviditet? Er du sammen med faderen? Hvem kan du tale med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser. På Abortliniens hjemmeside kan du læse om abort, og i brevkassen kan du læse om andres erfaringer med abort.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske