Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg:

Abort det oplagte valg, men føles forkert

Spørgsmål:

Hej. Jeg er en pige på 18 år, og jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid. Jeg er cirka en måned henne. Faren og jeg er i et ret løst forhold, og hverken han eller jeg har lyst til at det skal blive til mere end det. Han synes at jeg skal tage en abort.

Jeg går i 3.g og vil gerne læse videre efter sommer. Jeg har endnu ikke fortalt min familie det, men jeg er helt sikker på at de også ville foretrække, at jeg fik en abort. Derudover lider jeg af angst og depression, og jeg har svært ved at forestille mig hvordan jeg skal tage mig af et barn, når jeg knap kan tage vare på mig selv.

Men… alligevel føler jeg at tanken om abort er helt forkert. Jeg er SÅ forvirret. og kunne godt bruge nogle gode råd..

Svar:

Hej! Du er gravid og i et ret løst forhold, faderen synes, du skal vælge abort. Du er forvirret og føler tanken om abort er helt forkert. Hvad tænker du om abort? Hvad er det, der gør det “helt forkert”? Hvordan vil det være for dig at leve med en abort? Mht angst og depression, så lyder det svært for dig. Det kan blive svært at tage sig af et barn alene, men en abort kan også forværre dine psykiske lidelser.

Det er dit valg

Ja, du har nok ret i, at dine omgivelser vil foreslå/presse dig til abort, fordi du er ung og ikke i et forpligtet forhold. Men, det er dig, der er gravid og det er dit valg og primært dig, der skal leve med dit valg. Folk, der velmenende foreslår abort, er ofte ikke vidende om, at abort ofte har en høj pris. Og at mange fortryder og aborten bliver en tung livsbagage. Har du overvejet bortadoption? –Det er ikke et let valg, men måske lettere at leve med end med en abort, fordi du derved har givet dit barn livet med dets muligheder hos et par, der ønsker og elsker det.

Hvordan er dit netværk?

Hvis du ikke ønsker abort og ikke ønsker bortadoption, hvad er så dine muligheder? Hvordan ser dit netværk ud? Hvem kan støtte dig? Du går i gymnasiet og vil læse videre, så du kan vel i nogen grad tage vare på dig selv? Måske en støtteperson eller støttefamilie kunne være til hjælp?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk eller ringe til Abortlinien 48394848

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske