Spørgsmål:
Hej brevkassen.
Jeg er en kvinde på 20 år, har 2 børn på 2,5 og 11 mdr. Min eksmand har jeg været sammen med i 2 år, han er dog kun far til den yngste, men ham på 11 mdr er planlagt og endelig er jeg kommet ind på HF efter snart 3 års barsel sammenlagt. Men jeg tester så positiv 3 dage efter jeg har betalt min Hf.
Og faren har lige meldt ud at han ikke elsker mig mere.. så ja..kommer til og stå alene med 3 børn og få udskudt min uddannelse.. Så ja jeg er i vildrede..skal jeg få en abort eller få 3 barn.. Jeg skal ud og have ny bil og ny bolig, men tror ikke jeg ville kunne gennemføre en abort.. men det der allermest taler fra og beholde.. det er faren og min hf.. jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal…og jeg er 4-5 uger henne..
Svar:
Hej
Det er en svær situation for dig. Du tror ikke, du vil kunne gennemføre en abort, hvordan kan det være? Hvad tænker du om abort? Hvis du beholder barnet, hvem kan da hjælpe dig?
Faderen er din eksmand og far til din yngste? Timingen passer ikke godt med din HF. Men man kan tage barsel under HF, det er du ikke den første, der har gjort. Hvem kan du tale med? Jeg vil opfordre dig til ikke at tage forhastet beslutning, du har ikke travlt. Uanset om du vælger barn eller abort, er det et valg, du skal leve med.
Overvej, hvad der kan gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet? Evt. tale med studievejleder på HF? Undersøge hvordan du finder ny bolig? Har du selv muligheder eller skal du tale med en sagsbehandler? Du er ung, mor til 2, men lyder til at kunne overskue en del?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske