Abort det oplagte valg, men føles forkert

1. februar 2014
Hej. Jeg er en pige på 18 år, og jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid. Jeg er cirka en måned henne. Faren og jeg er i et ret løst forhold, og hverken han eller jeg har lyst til at det skal blive til mere end det. Han synes at jeg skal tage en abort.
Jeg går i 3.g og vil gerne læse videre efter sommer. Jeg har endnu ikke fortalt min familie det, men jeg er helt sikker på at de også ville foretrække, at jeg fik en abort. Derudover lider jeg af angst og depression, og jeg har svært ved at forestille mig hvordan jeg skal tage mig af et barn, når jeg knap kan tage vare på mig selv.
Men… alligevel føler jeg at tanken om abort er helt forkert. Jeg er SÅ forvirret. og kunne godt bruge nogle gode råd..
Hej! Du er gravid og i et ret løst forhold, faderen synes, du skal vælge abort. Du er forvirret og føler tanken om abort er helt forkert. Hvad tænker du om abort? Hvad er det, der gør det “helt forkert”? Hvordan vil det være for dig at leve med en abort? Mht. angst og depression, så lyder det svært for dig. Det kan blive svært at tage sig af et barn alene, men en abort kan også forværre dine psykiske lidelser.
Det er dit valg
Ja, du har nok ret i, at dine omgivelser vil foreslå/presse dig til abort, fordi du er ung og ikke i et forpligtet forhold. Men, det er dig, der er gravid og det er dit valg og primært dig, der skal leve med dit valg. Folk, der velmenende foreslår abort, er ofte ikke vidende om, at abort ofte har en høj pris. Og at mange fortryder og aborten bliver en tung livsbagage. Har du overvejet bortadoption? –Det er ikke et let valg, men måske lettere at leve med end med en abort, fordi du derved har givet dit barn livet med dets muligheder hos et par, der ønsker og elsker det.
Hvordan er dit netværk?
Hvis du ikke ønsker abort og ikke ønsker bortadoption, hvad er så dine muligheder? Hvordan ser dit netværk ud? Hvem kan støtte dig? Du går i gymnasiet og vil læse videre, så du kan vel i nogen grad tage vare på dig selv? Måske en støtteperson eller støttefamilie kunne være til hjælp?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk eller ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Ung og gravid

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Abort eller ej
9. november 2026

Spørgsmål

Hej, Jeg er blevet gravid, men vi har slet ikke planlagt det. Har ellers været på p-piller. Min partner og jeg har allerede en lille datter fra 22 juli sidste år. Selvom jeg elsker min datter højere end jeg elsker mig selv, så gjorde jeg det ikke rigtig det første halve år af hendes liv. Jeg græd og græd og blev screenet for efterfødselsdepression om og om igen. Orkede ikke følgerne af det, så gjorde mine svar mere positive end hvad sandheden var. Var så fed up, og havde bare lyst til at isolere mig og være alene… I april/maj i år begyndte alt at blive bedre og jeg er i dag glad og har en dejlig hverdag med vores lille familie. Og vores fantastiske datter. Og så sker det her. Jeg er så bange for at blive ked af det igen, selvom vi ved, at vi gerne vil give vores datter en søskende. Nogle dage er jeg 80/20 for at beholde, og andre dage ved jeg det ikke rigtig. Det var så slemt for kun et år siden, at jeg overvejede at sætte mig ind i min bil og køre uden at sige noget. Bare forsvinde. Jeg vil helst ikke have det sådan igen… vil helst ikke bare overleve igen.. jeg ved ikke hvad jeg gør, men uret tikker og jeg skal finde ud af det. Jeg ved ikke om noget af det her giver mening? Men jeg er lidt fortvivlet, og jeg ville ønske, jeg var glad.. Tak for at læse. Signe

Svar

Hej Det lyder svært for dig. Og det lyder til, at du havde en depression sidste år, uden at få hjælp til den, det er meget forståeligt, hvor barsk det har været. Og forståeligt, at du er bange for at opleve det igen, og at det gør dig fortvivlet. Hvis I beholder nr. 2, er der risiko for, at du får efterfødselsdepression igen, men, situationen vil være meget anderledes end sidst, fordi du allerede under graviditeten kan få hjælp og fordi du ved, hvad det er og fordi du forhåbentlig bedre "orker følgerne" af screening, dvs kan tage imod hjælp, så det ikke bliver slemt som sidst. Men, måske oplever du slet ikke det samme som sidst. Måske kommer du til at elske dit barn straks. Du overvejer abort af frygt for at få det dårligt igen. Overvej, om du mon ville have det anderledes, hvis du var blevet planlagt gravid? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Jeg vil opfordre dig til at tale med din læge om mulighed for støtte under graviditeten, evt samtale med psykolog, hvor du kan bearbejde, hvad der skete efter fødsel af din datter. Du er velkommen til at skrive igen post@abortlinien.dk og til at ringe til Abortlinien 48394848. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen sygeplejerske
Gravid
19. oktober 2026

Spørgsmål

Er gravid og står med et rigtig svært valg skal tag beslutningen i dag om jeg ønsker abort, er 17+6 så er sidste frist. Fandt først ud af det i tirsdags så ikke mange dage/ timer til og tag så’n en stor beslutning. Er bange og meget følelses ladet. Fot troede jeg havde længere tid til og tag det svære valg. Vi er 38 og 47 så er et sted i livet hvor vi har meget erfaring med i rygsækken.

Svar

Hej. Det lyder som en rigtig svær situation du står i, når du skal træffe en så hurtig beslutning. Hvilke overvejelser gør du dig? - Hvad taler for at få en abort? - Hvad taler for at få barnet? Du skriver du er bange, hvad er du bange for? De bedste hilsner Maria, leder af Abortlinien.
Jeg er gravid og min kæreste siger han ikke er klar
5. oktober 2026

Spørgsmål

Min kæreste og jeg er begge 28. Vi har været kærester i snart 3 år og boet sammen i 2 år. Vi har igennem vores forhold snakket ægteskab, børn mm. Jeg har altid været lidt foran ham i mine ønsker omkring dette. Havde det været op til mig, var vi forlovede med barn, men han ville gerne vente lidt til vi var 30-33. Jeg er i et tidligere forhold blevet gravid på p-piller. Der følte jeg mig presset til en abort. Dette har haft mange psykiske påvirkninger på mig, hvilket jeg har snakket med min kæreste om flere gange. I starten af vores forhold prøvede jeg andre former for prævention. Men det var ikke noget der virkede for mig, så jeg gik tilbage til p-piller. Her gjorde jeg det meget tydeligt for min kæreste at hvis jeg bliver gravid på p-piller igen, vil jeg ikke kunne gå igennem med en abort. Under disse samtaler har han sagt at det kan han godt forstå, og at vi bare tager det når det kommer.
Nu er jeg gravid
Nu står jeg så og er gravid. Jeg tog en test da jeg var omkring 5 uger henne, noget han var til stede ved. Han var lidt i chok, men kyssede mig og krammede mig. Vi blev enige om at lige lade chokket lande før vi snakkede ind i det. Da vi så endelig satte os ned og snakkede, gjorde jeg det igen tydeligt at en abort ikke føltes som en mulighed for mig, på baggrund af mine tidligere "traumer". Dette var han meget uforstående overfor. Han sagde at han ikke var klar, ikke ønskede det barn nu og ikke følte han havde noget godt at bidrage til det. Jeg stod fast ved, at det ville være for hårdt for mig at skulle tvinges til en abort igen, og at jeg ikke kunne gå igennem med det. Der er nu gået 2 uger, hvor han har været meget svingende i sin adfærd. Han har ytret at han synes han er fucked, at hans 20'er er ødelagt, at han ikke har noget godt at bidrage med, at han ikke er klar på at have det ansvar og hans bekymring om at ikke kunne færdiggøre sin uddannelse (noget jeg har forsikret ham i, at det skal han nok få tid og plads til). Men andre dage er han kommet hjem smilende, snakket om hvilke af vores gener han tror barnet får, at han kigger efter mænd med bæreseler og synes det er hyggeligt, hvad for nogle navne han godt kan lidt osv.
Hans adfærd forvirrer mig
Dette gør mig selvfølgelig vildt usikker og forvirret, noget jeg også har sagt til ham. Men i går blev han vred, da jeg snakkede om lægetider. Her holdte han fast i at han ikke ville have barnet. Han havde prøvet at få det bedste ud af, men jo længere tid der gik, jo længere væk kom vi fra muligheden af en abort og det pressede ham. Han snakkede om at tanken om bare at skride havde strejfet ham, men også selv sagt at det ville han selvfølgelig ikke kunne finde på, men at tanken bare kom til ham nogle gange. Han mener stadig ikke han har noget godt at bidrage, føler at det kunne ødelægge vores og barnets liv, og også vores forhold til hinanden. Jeg er så forvirret om jeg gør det rigtige ved at beholde barnet. Jeg hader at se et menneske jeg holder så meget af, have det så svært på baggrund af en beslutning jeg har taget. Men nogle dage virker han mere affundet med ideen, og jeg her derfor svært ved at finde ud af hvor vreden så kommer fra. Jeg vil virkelig ikke have en abort, og vil så gerne være mor. Jeg ville også bare være så ødelagt, hvis jeg ødelagde det her forhold, for jeg vil så gerne have at vi kan være en familie  

Svar

Hej Det lyder meget svært både for dig og for din kæreste. Det er let at forstå, at du er forvirret og usikker. Din kærestes reaktion minder om andre mænds ved uventet graviditet. Din kærestes "chok" har nu varet i 2 uger, han gør sig næsten katastrofetanker om, hvad et barn vil ødelægge for ham. Og han tror ikke, han kan bidrage godt nok. Ingen af delene har formentlig  hold i virkeligheden.  Kan din kæreste tale med andre end dig? Har I venner eller familie, der har fået børn, måske også uventet? Du har virkelig ikke lyst til abort, du ved, hvad abort er. Hvilket indtryk gør det på din kæreste? Hvad tænker han om at byde dig risikoen for at få det så svært igen? Ikke mindst når du hele tiden har været meget tydelig omkring din holdning til abort. Din kæreste er bekymret for, om et barn kunne ødelægge jeres forhold, og det er du også bekymret for. Det er sandsynligt, men ret sjældent man hører om det. Derimod hører man ofte om, hvilken pris en abort har for parforholdet, særligt hvis parret ikke var enige. Har I overvejet det? Din kæreste vil gerne vente med børn til I er 30-33 år. I er ca 29 år, når du har termin, overvej begge, hvilken forskel det vil gøre, at I bliver forældre ca 1 år tidligere end planlagt? Og overvej, at selvom du er blevet gravid på prævention 2 gange, så er der ingen garanti for, at I kan planlægge en graviditet. Håber det bedste for dig, og Jer. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne