Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kan jeg få abort alene?

Spørgsmål:

Hvordan er det at få en abort? og hvor kan jeg få det gjort henne? Min mor skal ikke med da hun ik må vide jeg er gravid. Men skal man så havde en anden person med eller kan man godt bare få det gjordt alene?

Svar:

Hej! Det lyder til, at du står meget alene med din graviditet. Hvor gammel er du? Hvornår har du fundet ud af, at du er gravid? Hvad siger faderen? Hvis du ikke kan tale med din mor ligenu, hvem kan du så tale med?

Abort udføres typisk på et sygehus og man bliver henvist af sin egen læge. Du kan læse om abort her: Abort

Hvis du er under 18 år, skal dine forældre give tilladelse til abort. I særlige tilfælde kan man undgå dette, det søger man om hos sin læge. Læs evt her om at være ung og gravid.

Selvom din graviditet måske er uventet og uønsket, skal du være helt sikker på, hvad du vil, før du evt vælger abort. Der er altid andre muligheder. Abort er en stor beslutning, det kan ikke gøres om og mange fortryder. Du spørger, hvordan det er at få en abort, læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske