Spørgsmål:
Jeg er 19 år gammel, og vi kan kalde mig Emily. Til dagligt studere jeg fuldtid på HTX, og bliver student til sommeren 2022. Derudover er jeg poder, og arbejder lidt hygge på en bar/natklub. Jeg bor i en lille étværelses, og har dertil også noget gæld, på omkring 47.000kr af en masse forskellige årsager, der ikke behøves at blive nævnt.
I starten af januar 2022 har jeg sex med min kollega, og ender med at jeg bliver gravid. Derfor er jeg omkring uge 4 nu her – så stadigvæk meget tideligt. Men jeg har bare den holdning, at abort aldrig har været en del af mit liv, eller en mulighed for mig. Jeg mener, at man bliver givet det foster af en grund.
Dette er min holdning til min krop. Dertil støtter jeg veninder, der har taget valget om abort. Det er deres krop, og ikke min.
Jeg har kæmpet i lidt over 1 år, med at tabe mig, for at blive godkendt til at komme i den kongelige livgarde til august 2022, eller december 2022. Desværre er jeg erklæret uegnet. De kan se, jeg har en psykolog tilknyttet – udelukkende pga. dødsfaldet af min bedste ven i 2020.
Dertil kan jeg dog søge igen, og håbe på at de vil lade mig igennem. Jeg har virkelig et brændende ønske om en karriere i livgarden, og at prøve den værnepligt. Jeg kommer ikke til at tage værnepligten, hvis jeg beholder barnet, da termin er omkring 2 oktober 2022…
Jeg er alene, og faren ønsker intet at gøre med barnet. Han har en kronisk sygdom der hedder “Morbus crohn”. Det er en kronisk tarmsygdom, men ikke noget dødeligt. Jeg ved jeg har et supert netværk, og jeg vil kunne få den hjælp, jeg skal bruge og den støtte det kræver. Men jeg er så meget i tvivl, da jeg egentlig ikke ønsker at mit barn vokser op, uden en far. Jeg er bange for at beholde barnet og så fortryde inderligt, at jeg aldrig kom i hæren.
Jeg har altid ønsket mig børn som ung. Jeg havde gerne i min originale plan ønsket at være gravid omkring september 2022. Men så kom hæren ind i billedet, og så rykkede planen sig bare ret meget. Jeg håber på, at jeg kan få et råd eller to, med på vejen til min beslutning…
Mange fortvivlede hilsner, en forvirret 19årig
Svar:
Hej
Det er let at forstå, at du er fortvivlet og forvirret. Du er ung, uventet gravid og ikke i forhold med faderen. Du mener ikke, abort er en mulighed for dig og du mener, man bliver givet et foster af en grund. Alligevel bliver du i tvivl, fordi et barn kolliderer med dit ønske om at komme i hæren. Du er bange for at fortryde, at du ikke kommer i hæren, pga barnet. Og du ønsker ikke, at dit barn skal vokse op uden en far.
”Pudsigt” at du havde ønsket at være gravid efteråret 2022, hvor du nu har termin. Dejligt med dit netværk, og at du er sikker på hjælp og støtte.
Du skal finde ud af, hvad du helst vil leve med, for uanset om du vælger barn eller abort, er det er valg, du skal leve med. Hvis du om 5 år ser tilbage på dit liv, hvad var mon så vigtigst: at du havde et barn eller en karriere i Livgarden?
Hvis du vælger abort, hvordan tror du, det vil være for dig? Hvad har fået dig til at tænke, at abort ikke er en mulighed for dig? Hvad tænker du om abort?
Hvis du beholder barnet, bliver du ung, enlig mor, indtil du måske finder en mand, der vil være far for dit barn. Hvordan tror du, det vil være for dig? Er det udelukket at være værnepligtig og komme i Livgarden, fordi man har et barn? I så fald må du undersøge, hvad du i stedet kan uddanne dig til.
Det er godt, du tager din tvivl alvorligt. Det er en stor beslutning, du skal tage, og du har ikke travlt. Jeg vil opfordre dig til at undersøge dine muligheder og at tale med fortrolige. Mange vil nok opfordre dig til abort, i bedste mening, men mange er også uvidende om, at abort ofte har en høj pris. Husk, at det er dit valg og dig, der skal leve med det.
Læs evt her om at være ung og gravid: Ung og gravid og her om andres erfaringer: Min historie , du kan også læse i brevkassen.
Du er velkommen til at skrive igen og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske