Kontakt
Støt os

18 år, gravid og presset af svigerforældrene

7. oktober 2025
Hej!
Jeg er 18 år gammel, går i 2G og er gravid i uge 7. Jeg er virkelig splittet da min kæreste ikke ønsker at beholde det. Han er lige fyldt 21 år, og vi har været kærester i lidt over 3 år.

Har haft to svære aborter

Det er 3 gang jeg bliver gravid med ham. Første gang var i år 2014, da jeg lige var gået ud af 9’ende klasse. Jeg vidste at jeg var for ung der, jeg var i omkring uge 8 og var enig i at en abort ville være det bedste for os begge 2. Jeg var ked af det i flere måneder efter aborten, jeg følte at jeg havde fortrudt, og slået et lille barn ihjel. Hver gang jeg prøvede at snakke med min kæreste, blev han irriteret og synes at det var nogle idiotiske tanker jeg havde, da det ville være idioti hvis vi havde beholdt det. Jeg følte mig meget alene om denne abort, og sagde til mig selv at jeg aldrig ville gøre det mod et lille liv igen.

Beslutningen var ikke min

Sidste år blev jeg så gravid igen… Jeg snakkede med mine svigerforældre om det, og de bestemte hurtigt at jeg skulle have en abort. Jeg blev overhovedet ikke spurgt hvad jeg selv tænkte, og dagen efter var jeg til lægen med min svigermor og fik besked på at sluge en pille, det gjorde jeg og her efter fik jeg af vide at aborten var igang. Jeg var ude af mig selv, jeg nåede overhovedet ikke at mærke efter hvad det var jeg selv ønskede, beslutningen blev taget for mig og jeg var igang med min 2 abort.. Denne gang var min kæreste heller ikke støttende, det var jo bare en lille ” prik ” jeg fik fjernet. Jeg har fortrudt lige siden…

Under pres igen

Nu er går jeg så i 2G og er gravid i uge 7. Jeg fortalte min kæreste og hans forældre det for omkring 3 uger siden, og ingen af dem tog der særlig pænt.. Jeg startede med at gå en tur med min kæreste, og der fortalte jeg ham det. Han blev meget chokeret, men også sur! Vi gik og diskuterede i omkring 40 min. Da jeg ringede til min mor, sagde jeg, at hun skulle komme og hente mig. Hun bor omkring 40 min væk. Min kæreste var meget opsat på at hans forældre skulle vide det med det samme, og ønskede ikke at tage en beslutning før han havde hørt om konsekvenserne fra hans familie. Vi tog tilbage til ham, og vi fortalte hans familie det. Jeg græd virkelig meget, og først og fremmest trøstede de mig.

Deres søn skulle ihvertfald ikke have et barn nu

De forklarede at det hele nok skulle gå, og at jeg jo bare skulle have en abort og så var alt fint igen. Her modsagde jeg dem, og sagde at jeg gerne ville tænke over det. Det blev de meget vrede over, og kunne absolut ikke forstå hvad der var at tænke over! De synes overhovedet ikke at der var noget at diskutere, deres søn skulle ihvertfald ikke have et barn nu. Jeg følte mig overset, og følte at de ligeglade med mine følelser. Det var 40 lange minutter.

Kan vi klare det alene?

Jeg har boet hos min svigerfamilie i 2 år, og forklarede dem at jeg egentlig bare havde brug for min mor nu, ikke engang det kunne de forstå, og jeg kunne se at de blev virkelig fornærmet over at jeg ville være hos min mor. Jeg prøvede at sige farvel, men de nærmest ignorerede mig. Og nu sidder jeg her 3 uger efter, har på ingen måde været i kontakt med dem, kun lidt med min kæreste. Han har prøvet at forklare mig konsekvenserne af alt dette. Jeg er på SU og hans løn ligger på omkring 11:500 kr efter skat, han betaler 4000 kr for sin bil, og har fået en lejlighed han kan overtage fra d 31/10, til omkring 4500.. Han mener ikke at vi er klar til dette, og vores økonomi overhovedet ikke ville kunne overleve et lille barn.

Ved at jeg kunne tage mig godt af barnet

Vi har været meget uvenner, og meget uenige. Hvis jeg tænker rationelt, ved jeg jo godt at vi skulle vente nogle år, men jeg føler også bare at vi må tage et ansvar. Vi var godt nok beskyttet alle 3 gange, men har åbenbart være meget uheldige. Jeg ved at jeg kunne tage mig godt af dette barn, og at jeg ville blive klar til at være mor.
Min egen familie støtter mig fuldt ud, men min svigerfamilie ønsker ikke at have kontakt med hverken mig eller barnet hvis jeg beholder det. Min kæreste siger at han vil støtte mig hvis jeg beholder det, men han synes jeg skal vælge hvad der er bedst for ham og jeg + min udannelse.. Han er overbevist om, at jeg aldrig vil få en udannelse hvis jeg beholder dette lille liv.. og siger blot at vi jo altid kan få et barn i fremtiden, når vi er klar til det.

Bange for at miste min kæreste

Jeg er virkelig splittet! Og meget bange for at min kæreste vil gå fra mig hvis jeg vælger at beholde dette barn, for jeg er klar! jeg forstår ikke hvorfor en mand på 21 år ikke kan blive klar.. Jeg føler ikke at han kan tage en beslutningen uden hans families accept, og den ved jeg at han aldrig får.

Ønsker barnet, men ikke alene

Så hvad skal jeg gøre? jeg er virkelig splittet, bange og meget ulykkelig… Jeg føler at min svigerfamilie svigter mig, og at min kæreste kun siger at han støtter mig, fordi han er bange for om jeg vil forlade ham og beholde dette barn.. jeg ønsker at gennemfører det, men ikke alene. Et barn fortjener sin mor og sin far! men hvis jeg beholder det, vil jeg aldrig rigtig kunne være sikker på faren..
Hilsen en MEGET splittet og ulykkelig kvinde..
Hej
Sikke en svær situation du står i. Du er ung, gravid for 3. gang og presses igen til abort. Du bor hos dine svigerforældre, og de lyder til at have stor indflydelse på dit og din kærestes liv. Nej, det er ikke et optimalt tidspunkt at få barn på, men barnet er på vej. I vidste, at du kunne blive gravid trods prævention; havde I talt om, hvad I ville gøre, hvis du blev gravid igen?

Svært at stå alene med sorgen

Det må være hårdt for dig, at din kæreste var så uforstående over din sorg efter en abort, som han (og hans forældre) havde presset dig til. Måske din kæreste skulle læse lidt om fosterudvikling og helt naturlige reaktioner efter abort, se evt på Abortliniens hjemmeside.

Lyt til dig selv

Du har fortrudt din sidste abort; nu ønsker du, at I skal tage ansvar; du ved, du kan tage dig godt af barnet, og din egen familie støtter dig. Og din kæreste siger, han vil støtte dig, hvis du beholder barnet. Lyt til dig selv. Tag din kæreste på ordet. Hold en pause fra dine svigerforældre, og det burde din kæreste vel også gøre. Han er gammel nok til at have forhold med dig, han må lære at sige fra overfor sine forældres indblanden og pres.
Det er ikke sikkert, han kommer til at føle sig klar til at blive far de næste mange år. Men hvis du tager beslutning om at beholde barnet, mon så ikke han bliver “klar” iløbet af graviditeten eller senest når han ser sit barn? Selvfølgelig kan du få en uddannelse, selvom du bliver ung mor. Læs evt her: Ung og gravid  Og dine svigerforældre besinder sig nok også, når de ser deres barnebarn. Selvfølgelig ønsker du at give barnet en mor og en far.

Brug tiden til at forberede jer som par

Du har været i forhold med din kæreste i 3 år, det må der jo være nogle gode grunde til. I kan jo bruge graviditetstiden på at kvalificere Jeres forhold og forberede Jer på at blive familie. Undersøg evt PREP, som er et godt kommunikationskursus for par.
Håber det bedste for dig og Jer. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Gå til brevkassen
Ønsker ikke flere børn, men heller ikke abort
25. november 2025

Spørgsmål:

Hej Jeg står i den situation at jeg er blevet uventet gravid. Jeg har i forvejen 3 børn og er gift med børnenes far. Han ønsker ikke endnu et barn men støtter mig i det valg jeg træffer. Problemet er bare, jeg ønsker ikke endnu et barn. Jeg har nok i de børn vi har, jeg mangler ikke noget. Jeg ønsker bare heller ikke en abort, jeg er bange for at fortryde det og føler at jeg vil tage livet af et barn ved at få en abort.. hvorfor har det barn ikke ret til livet?..

Svar:

Hej Uventet gravid, og ønsker hverken barn eller abort. Din mand ønsker heller ikke flere børn, men vil heldigvis støtte dig, hvis du beholder barnet. Hvor længe har du kendt til graviditeten? Måske ser noget anderledes ud om noget tid. Hvordan vil det være for dig at tage imod nr. 4? Hvad er sværeste for dig at overskue? Er der noget, der kan gøre det nemmere for dig og Jer at overskue at tage imod barnet? Du er bange for at fortryde en abort og føle, at du tager livet af et barn ved aborten. Hvad giver dig disse tanker? Du har nok hørt sætningen: Man fortryder ikke de børn man får. Jeres 3 børn har I måske ønsket og planlagt, denne graviditet har måske rystet Jer. Men et ikke-planlagt barn kan sagtens blive både ønsket og elsket som de planlagte børn. Hvad vil du helst leve med: barn, med de glæder og udfordringer der følger, eller abort, med familien som nu, eller måske fortrydelse og den pris, det måtte have for dig og familien? Kender du nogen, der har været i samme situation, som du kan tale med? Abortlinien kan måske formidle kontakt til et par, der som Jer var rystede, da de fandt ud af, at nr. 4 var på vej. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig og Jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Uventet gravid, selvom jeg altid har ønsket et 3. barn.
10. november 2025

Spørgsmål:

Hej jeg fandt ud af for et par uger siden at jeg var gravid. Jeg var egentlig trods ønsket om et mere kommet frem til, at det nok ikke lå i kortene. Vi har ikke rigtig brugt noget beskyttelse i over 2 år og der er aldrig sket noget så jeg følte mit lidt sikker i at det ikke ville ske, selvom der var et lille ønske. Min kæreste og far til vores to fælles børn ønsker denne graviditet selvom at der har været åbne kort over manglende beskyttelse. Jeg er lidt i chok og har været lidt bange for at fortælle min kæreste jeg er gravid, og han tog det ikke pænt. Han nævner alle grunde for at det vil ødelægge alt, han ikke kan klare det, økonomi, alle grunde til det er en dumt af mig at en del af mig hælder mod at beholde barnet. Han synes jeg skal snakke med min familie om det men at de vil mene det samme som ham. Jeg føler mig alene om at træffe en svær beslutning og lidt at please ham fordi jeg er ked af det og det han siger er ubehageligt og får mig til at føle mig som en taber der ikke kan holde til et til barn. Jeg har mine udfordringer, men jeg synes selv jeg er en god mor og jeg elsker mine børn så højt. Men jeg får hurtigt følelsen af at jeg ikke er god nok. Min kæreste er tit under samtalen om at beholde barnet, sød og trøster mig kort for han går tilbage i at jeg er egoistisk og ikke burde beholde barnet. Jeg står uden job pt. Og er i sidste stadie i forhold til at søge flexjob og mangler kun at får et godkendt. Jeg havde et job indtil sidste uge, men de havde ført mig bag lyset og var ikke sikre på de kunne give mig flere end 3 timer, de håbede på jeg blev ved med at arbejde gratis for resten af timerne. Så det er en dum situation. Barn nr 3 ville måske udskyde min jobsituation, måske ikke da den slags tager tid. Der er en chance for jeg er samme sted og 2 år. Jeg har selvfølgelig nogle psykiske udfordringer der gør jeg ikke kan arbejde mere en 12 timer, men det føler jeg ikke barn nr 3 ville ændre. Jeg kan til dels arbejde 12 timer så jeg er en god mor til mine børn. Min kæreste synes dog han føler han allerede er far til 2,5. Det er virkelig hårdt at høre. Jeg har aldrig ønsket at have en diagnose og udfordringer og jeg vil rigtig gerne bare gå på arbejde og havde økonomisk ret som alle andre “normale”. Det er nok mit største ønske. Men han har ret i at mit overskud ikke er så stort som andres og at jeg er udfordret. Jeg fx. Brug for mere søvn end andre. Men jeg jeg føler mig stadig som en god og værdig mor. Så det gør ondt at høre. Vores økonomi er noget min kæreste lægger meget vægt på. Vi har ikke fælles økonomi, så han har meget og jeg har en del mindre. Så barn nr 3 er presset økonomisk for mig, han synes også det er det for ham. Jeg får ingen økonomisk støtte til børnene da han tjener for meget og vi vores husstand derfor ligger for højt. Økonomi er generelt er ømt punkt hvor han nemt kan blive sur og lidt ubehagelig. Pengene er hans kun, dog kan han være gavmild når det er noget han ønsker. Vi er ikke fælles eller lige og at jeg ikke bidrager. Jeg føler mig tit lille og utilstrækkelig, så det er svært oveni udfordringer jeg ikke har valgt og ikke kan trylle væk. (Jeg lider af sværere Adhd og lidt angst. Tænker det har en betydning her og giver forståelse).Så det er svært at vælge at beholde en graviditet jeg selv er lidt i chok over. Og jeg har været lidt bange for at fortælle min kæreste jeg er gravid, og han tog det heller ikke pænt. Og ovenstående ting høre jeg hele tiden for. Men får også af vide beslutningen er min. Men når jeg siger, jeg forstår hvorfor der grund for abort, men at jeg ønsker at beholde det. Kommer alt det negative og han er tydeligt skuffet. Hvilket jeg godt forstår. Det er bare stadig svært når han trøster mig et øjeblik og nævner hvorfor jeg ikke kan “klare” eller har råd til barn nr. 3 det næste øjeblik. Ting der også bliver nævnt er at jeg svigter mine to andre børn (5 og 7 år). Det gør ondt fordi jeg elsker dem. Jeg føler mig presset og alene. Føler ikke jeg kan gå til min familie da han siger de vil give ham ret. Jeg føler kun jeg kan få fred hvis jeg får en abort. Jeg føler ikke jeg har ret til at beholde barnet og alle vil se skævt til mig hvis jeg gjorde. Lidt som om jeg ikke er værdig som menneske. Jeg har som ung for mange år siden fået en abort og det var rigtig svært og det satte sine skår i mig psykisk. Jeg blev presset ret voldsomt af min ekskæreste der var faren dengang. Og jeg fortrød, valgte gik først op for mig efter og jeg kunne ikke tænke klart før efter valget var taget. Beklager det blev så langt.

Hej Hvor lyder det svært for dig. Både med den uventede graviditet og jeres forhold. Det er ikke ansvarligt af din kæreste at presse dig til abort, og "ikke tage graviditeten pænt", når I er to om ikke at have beskyttet jer. Du er udfordret på flere områder, og mange vil nok sige som din kæreste (og måske din familie), at abort er bedst. Men, det er dig, der er gravid, og beslutningen er din, som din kæreste også siger, alligevel føler du ikke, du har ret til at beholde barnet. Du er tidligere presset til en abort, som du fortrød og som satte sig psykiske skår i dig. -Det kan du risikere igen, og det kan få betydning for din familie også. -Hvad tænker din kæreste om det? Du føler dig tit lille og utilstrækkelig, presset og alene, ikke værdig som menneske, og din kæreste kan blive sur og ubehagelig omkring økonomi. Det lyder meget bekymrende. Har I overvejet at få hjælp til jeres forhold? Ved din sagsbehandler, hvor svært du har det? Jeg vil foreslå dig at tale med en, som du har fortrolighed med, en, der vil lytte til dig og til dit ønske om at beholde barnet. Hvilken hjælp vil du have brug for? Måske Abortlinien kan skaffe dig en støtteperson eller støttefamilie, der kan give praktisk hjælp? Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation. Håber det bedste for dig og jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Uventet gravid med 3. barn
24. oktober 2025

Spørgsmål:

Jeg har i går aftes fundet ud af, at jeg er gravid med 3. Barn. Jeg har længe gået med tanken omkring 3. Barn, men været i tvivl. Min mand har længe været afklaret om ikke at ønske et 3. Barn. Nu står vi i denne situation og er meget i tvivl. Jeg har brug for objektiv råd og vejledning. Kan jeg få det hos Jer?

Svar:

Hej Du har lige fundet ud af, at du er gravid, hvordan var det for dig? Før du blev gravid, har I talt om 3. barn, og ikke begge været afklarede. Din mand ønskede ikke nr. 3, men nu da nr. 3 er på vej, hvad tænker han da? Hvad gjorde dig i tvivl om, hvorvidt du ønskede nr. 3? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du ville have det efter en abort? Hvad gør, at din mand ikke har ønsket et 3. barn? Vær opmærksom på, at jeres viden om graviditeten er helt ny og at I derfor nok begge er noget chokerede. Om nogen tid kan det hele se anderledes ud, når “chokket” har lagt sig. Brug tid på at tale sammen om jeres muligheder. Har I fortrolige, evt. med mere end 2 børn, som I kan tale med? Læs evt. i brevkassen om andres erfaringer med abort. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver. Håber det bedste for dig og Jer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Læs mere om Retten til Liv