Spørgsmål:
Hej!
Jeg er 18 år gammel, går i 2G og er gravid i uge 7. Jeg er virkelig splittet da min kæreste ikke ønsker at beholde det. Han er lige fyldt 21 år, og vi har været kærester i lidt over 3 år.
Har haft to svære aborter
Det er 3 gang jeg bliver gravid med ham. Første gang var i år 2014, da jeg lige var gået ud af 9’ende klasse. Jeg vidste at jeg var for ung der, jeg var i omkring uge 8 og var enig i at en abort ville være det bedste for os begge 2. Jeg var ked af det i flere måneder efter aborten, jeg følte at jeg havde fortrudt, og slået et lille barn ihjel. Hver gang jeg prøvede at snakke med min kæreste, blev han irriteret og synes at det var nogle idiotiske tanker jeg havde, da det ville være idioti hvis vi havde beholdt det. Jeg følte mig meget alene om denne abort, og sagde til mig selv at jeg aldrig ville gøre det mod et lille liv igen.
Beslutningen var ikke min
Sidste år blev jeg så gravid igen… Jeg snakkede med mine svigerforældre om det, og de bestemte hurtigt at jeg skulle have en abort. Jeg blev overhovedet ikke spurgt hvad jeg selv tænkte, og dagen efter var jeg til lægen med min svigermor og fik besked på at sluge en pille, det gjorde jeg og her efter fik jeg af vide at aborten var igang. Jeg var ude af mig selv, jeg nåede overhovedet ikke at mærke efter hvad det var jeg selv ønskede, beslutningen blev taget for mig og jeg var igang med min 2 abort.. Denne gang var min kæreste heller ikke støttende, det var jo bare en lille ” prik ” jeg fik fjernet. Jeg har fortrudt lige siden…
Under pres igen
Nu er går jeg så i 2G og er gravid i uge 7. Jeg fortalte min kæreste og hans forældre det for omkring 3 uger siden, og ingen af dem tog der særlig pænt.. Jeg startede med at gå en tur med min kæreste, og der fortalte jeg ham det. Han blev meget chokeret, men også sur! Vi gik og diskuterede i omkring 40 min. Da jeg ringede til min mor, sagde jeg, at hun skulle komme og hente mig. Hun bor omkring 40 min væk. Min kæreste var meget opsat på at hans forældre skulle vide det med det samme, og ønskede ikke at tage en beslutning før han havde hørt om konsekvenserne fra hans familie. Vi tog tilbage til ham, og vi fortalte hans familie det. Jeg græd virkelig meget, og først og fremmest trøstede de mig.
Deres søn skulle ihvertfald ikke have et barn nu
De forklarede at det hele nok skulle gå, og at jeg jo bare skulle have en abort og så var alt fint igen. Her modsagde jeg dem, og sagde at jeg gerne ville tænke over det. Det blev de meget vrede over, og kunne absolut ikke forstå hvad der var at tænke over! De synes overhovedet ikke at der var noget at diskutere, deres søn skulle ihvertfald ikke have et barn nu. Jeg følte mig overset, og følte at de ligeglade med mine følelser. Det var 40 lange minutter.
Kan vi klare det alene?
Jeg har boet hos min svigerfamilie i 2 år, og forklarede dem at jeg egentlig bare havde brug for min mor nu, ikke engang det kunne de forstå, og jeg kunne se at de blev virkelig fornærmet over at jeg ville være hos min mor. Jeg prøvede at sige farvel, men de nærmest ignorerede mig. Og nu sidder jeg her 3 uger efter, har på ingen måde været i kontakt med dem, kun lidt med min kæreste. Han har prøvet at forklare mig konsekvenserne af alt dette. Jeg er på SU og hans løn ligger på omkring 11:500 kr efter skat, han betaler 4000 kr for sin bil, og har fået en lejlighed han kan overtage fra d 31/10, til omkring 4500.. Han mener ikke at vi er klar til dette, og vores økonomi overhovedet ikke ville kunne overleve et lille barn.
Ved at jeg kunne tage mig godt af barnet
Vi har været meget uvenner, og meget uenige. Hvis jeg tænker rationelt, ved jeg jo godt at vi skulle vente nogle år, men jeg føler også bare at vi må tage et ansvar. Vi var godt nok beskyttet alle 3 gange, men har åbenbart være meget uheldige. Jeg ved at jeg kunne tage mig godt af dette barn, og at jeg ville blive klar til at være mor.
Min egen familie støtter mig fuldt ud, men min svigerfamilie ønsker ikke at have kontakt med hverken mig eller barnet hvis jeg beholder det. Min kæreste siger at han vil støtte mig hvis jeg beholder det, men han synes jeg skal vælge hvad der er bedst for ham og jeg + min udannelse.. Han er overbevist om, at jeg aldrig vil få en udannelse hvis jeg beholder dette lille liv.. og siger blot at vi jo altid kan få et barn i fremtiden, når vi er klar til det.
Bange for at miste min kæreste
Jeg er virkelig splittet! Og meget bange for at min kæreste vil gå fra mig hvis jeg vælger at beholde dette barn, for jeg er klar! jeg forstår ikke hvorfor en mand på 21 år ikke kan blive klar.. Jeg føler ikke at han kan tage en beslutningen uden hans families accept, og den ved jeg at han aldrig får.
Ønsker barnet, men ikke alene
Så hvad skal jeg gøre? jeg er virkelig splittet, bange og meget ulykkelig… Jeg føler at min svigerfamilie svigter mig, og at min kæreste kun siger at han støtter mig, fordi han er bange for om jeg vil forlade ham og beholde dette barn.. jeg ønsker at gennemfører det, men ikke alene. Et barn fortjener sin mor og sin far! men hvis jeg beholder det, vil jeg aldrig rigtig kunne være sikker på faren..
Hilsen en MEGET splittet og ulykkelig kvinde..
Svar:
Hej
Sikke en svær situation du står i. Du er ung, gravid for 3. gang og presses igen til abort. Du bor hos dine svigerforældre, og de lyder til at have stor indflydelse på dit og din kærestes liv. Nej, det er ikke et optimalt tidspunkt at få barn på, men barnet er på vej. I vidste, at du kunne blive gravid trods prævention; havde I talt om, hvad I ville gøre, hvis du blev gravid igen?
Svært at stå alene med sorgen
Det må være hårdt for dig, at din kæreste var så uforstående over din sorg efter en abort, som han (og hans forældre) havde presset dig til. Måske din kæreste skulle læse lidt om fosterudvikling og helt naturlige reaktioner efter abort, se evt på Abortliniens hjemmeside.
Lyt til dig selv
Du har fortrudt din sidste abort; nu ønsker du, at I skal tage ansvar; du ved, du kan tage dig godt af barnet, og din egen familie støtter dig. Og din kæreste siger, han vil støtte dig, hvis du beholder barnet. Lyt til dig selv. Tag din kæreste på ordet. Hold en pause fra dine svigerforældre, og det burde din kæreste vel også gøre. Han er gammel nok til at have forhold med dig, han må lære at sige fra overfor sine forældres indblanden og pres.
Det er ikke sikkert, han kommer til at føle sig klar til at blive far de næste mange år. Men hvis du tager beslutning om at beholde barnet, mon så ikke han bliver “klar” iløbet af graviditeten eller senest når han ser sit barn? Selvfølgelig kan du få en uddannelse, selvom du bliver ung mor. Læs evt her: Ung og gravid Og dine svigerforældre besinder sig nok også, når de ser deres barnebarn. Selvfølgelig ønsker du at give barnet en mor og en far.
Brug tiden til at forberede jer som par
Du har været i forhold med din kæreste i 3 år, det må der jo være nogle gode grunde til. I kan jo bruge graviditetstiden på at kvalificere Jeres forhold og forberede Jer på at blive familie. Undersøg evt PREP, som er et godt kommunikationskursus for par.
Håber det bedste for dig og Jer. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske