Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Vrede efter frivillig abort

Spørgsmål:

Hej Brevkasse

Er det normalt at opleve en form for total vrede på en selv og den partner som har været indblandet i. Det var en fælles beslutning vi to da timingen ikke var den rigtige for nogle af os, men han er begyndt og se med en ny pige og de har snakkede om børn ude i fremtiden jeg ved bare ikke hvordan min krop vil reagere på at se “faren” til mit “barn” skulle være far til et levende barn. Ved godt det er to store spørgsmål, men er virkelig i tvivl om det er mig som er helt på afveje eller om det er normale reaktioner og om nogle har prøvet noget ligne.

 

Svar:

Hej

Du er slet ikke på afveje. Det er helt naturligt at reagere psykisk efter abort, også selvom aborten var en fælles beslutning. Typiske reaktioner er fortrydelse, sorg, skyld, tomhed og vrede, både overfor en selv og overfor partneren. At din partner hurtigt efter aborten, taler om børn i fremtiden med ny kæreste, er oplagt en svær situation. For, hvorfor skulle Jeres ufødte barn ikke leve, når et andet senere skal?

Hvem kan du tale med om din vrede?

Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort og læse evt her: https://abortlinien.dk/info/efter-abort/

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske