Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Voldsom blødning efter medicinsk abort

Spørgsmål:

Hej.

Jeg fik en medicinsk abort i starten af januar 2025 (første gang). Det var en utrolig voldsom oplevelse.
Gynækologen sagde, at den første blødning godt kunne være kraftigere end normalt. Tidligere har jeg nærmest ikke blødt, men det skal jeg da lige love for, at jeg gør nu.

For cirka 3 uger siden blødte jeg pludseligt en klump koaguleret blod på størrelse som 1,5 hønseæg og med noget gråligt væv, de efterfølgende tre timer kunne jeg ikke forlade badeværelset og blødte igennem med tampon efter 5 min. Siden den aften har der været koaguleret blod hverdag, der pludseligt kommer og jeg er derfor nødsaget til at bruge natbind hver dag + ekstra tampon og trusser.

Den aften ringede jeg til lægevagten, der ikke var bekymret, men er det normalt?
Mit HCG lå for 3 uger siden på 7.

Svar:

Hej

Det lyder til, at du efter din abort bløder mere og i længere tid end de fleste. Selvom vagtlægen ikke var bekymret, vil jeg foreslå dig at tale med din læge, måske du skal have en udskrabning.

Hvordan har du det psykisk efter aborten?

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske