Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uventet gravid, 4. Barn og dermed også 4 kejsersnit

Spørgsmål:

Jeg blev uventet gravid med 4. Barn. Jeg har fået lavet 3 kejsersnit. Ikke uden komplikationer. Jeg har bl.a. haft store blødninger på 2,5 liter hvilket bliver livstruende når det er i den størrelses orden.

Jeg blev kortvarigt glad og fortalte det til min mand.. han var ikke glad. Han ønskede på ingen måde flere børn. Samtidig blev jeg ramt af en kæmpe tvivl og angst for det evt kommende kejsersnit… igen…

Jeg fik dog valget af min mand om jeg ville beholde det. Jeg endte med at gå med en halvhjertet beslutning om en medicinsk abort fordi jeg blev så bange for ikke at komme hjem til mine tre børn igen.

At de skulle vokse op uden mig… nu føler jeg mig så ulykkelig og ensom.

Var det nu den rigtige beslutning? Tanken om endnu et barn fylder alt lige nu og jeg ville ønske jeg kunne gøre det om hvilket er et totalt lukket land for min mands side. Jeg er ligeglad med alt lige nu… jeg vil bare have det tilbage som jeg kortvarigt havde..

Svar:

Hej

Det lyder hårdt og trist for dig. Mange kvinder oplever som dig at fortryde abort, og ønske at blive gravid igen. -Det lyder ikke som en mulighed.

Måske I skulle tale om sterilisation, når nu det er “lukket land” fra din mands side, så I ikke kommer i samme situation igen.

Det er ikke godt, at du er ligeglad med alt nu, når du har 3 børn at tage dig af. Hvem kan du tale med?

Har du talt med din læge?

Læs evt her: Efter abort
og læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Skriv evt ned hvad du føler og tænker.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske