Spørgsmål:
Hejsa. Jeg fik en medicinsk abort i går og var kun 4 uger henne. Jeg begyndte at bløde 5 timer efter jeg oplagde stikpillerne og blødte som ved en almindelig menstruation (men med klumper) i timerne efter.
I dag bløder jeg næsten ikke, og det bekymrer mig, da der alle steder kun står beskrevet at man bløder kraftigere end ved en normal menstruation. Så mit spørgsmål er om det også kan være normalt at blødningen IKKE er kraftig og IKKE varer mindst en uge?
Jeg har søgt i tidligere svar i brevkassen, men de besvarer desværre ikke helt mit spørgsmål og har virkelig brug for et konkret svar. Tak 🙏🌸
Svar:
Hej
Der er forskel på, hvordan blødning efter medicinsk abort er. Almindeligvis er der en del blødning og smerter de første dage efter aborten, herefter skal det være aftagende. Jeg kan nok desværre ikke svare dig mere konkret. Du kan kontakte din læge vedr. dette eller fortælle om dit forløb til den planlagte kontrol, du formentlig skal til snart.
Hvordan har du det ellers efter aborten?
Venlig hilsen Karina Borcher Andersen, socialrådgiver