Hej jeg er 19 år gammel og jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid. Min læge siger jeg ca. er 6-8 uger henne og derfor råder mig til at tage en hurtig beslutning om jeg vil beholde eller ej.
Jeg bor hjemme hos min far sammen med min kæreste. Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 2 år og i den tid har han også siddet i fængsel i 1 års tid. Selvom han har været i fængsel har han fundet arbejde og er HELT ude af det kriminelle.
Han arbejder som hjælper hos en tømrere (ikke uddannet). Jeg er selv pædagogmedhjælper i en børnehave og har været det i 6-7 måneder. Jeg har ikke andet end 9.klasse eksamen og har heller ikke i tankerne at søge uddannelse inden for det næste år. Har dog måske overvejet en pau uddannelse da jeg er helt vild med at passe børn. Derudover har jeg en tarmsygdom (ibd).
Nå men her var lidt om mig, nu vil jeg fortælle min “historie” Jeg fandt som sagt ud af jeg var gravid og ca. er i uge 6-8. Det var på ingen måde planlagt, skal det lige siges at jeg havde ikke rigtig tænkt over det med at få børn. Men efter jeg fandt ud af jeg var gravid, var det som om jeg følte noget helt specielt indeni, men følte også det var “forkert”.
Snakkede med min far om det og han siger at hvis jeg beholder barnet så skal vi ikke blive boende her. Ikke nok med det føler jeg at han ikke stoler på mig til at få et barn og mener jeg slet ikke er klar til det. Ja jeg er blevet forkælet meget igennem mit liv men føler på en måde også bare det er rigtigt det her.
Har dog ikke sagt noget til min mor endnu da jeg ved hun kommer til at reagere stærkt afvisende og vil gøre alt for jeg vælger abort. Hele mit liv er jeg blevet gjort til en baby, som om jeg ikke selv kan noget. Men inderst inde har jeg en moderrolle og har lyst til at gøre alt for et barn. Ingen lytter til hvad jeg føler udover min kæreste som også vil have barnet hvis jeg vil.
Vil inderst inde helt vildt gerne det her barn, men føler ikke jeg ville kunne gøre det med alt den modstand fra min familie… har dog veninder som støtter mig men det er ikke det samme som hvis det var min mor og far der støttede mig. Skal til lægen på tirsdag (om 2 dage) og lige nu så er jeg så splittet at jeg ikke engang kan sige hvad jeg hælder mest til.
Er fuldstændig ude af den og føler ikke nogle har troen på jeg kan det her. Mine forældre mener også jeg skal blive mere moden, men jeg ved jeg vil vokse med rollen som mor… har bare brug for mine forældre tror på mig og det her derfor jeg er så itvivl og ked af det…Ved min tekst er forvirrende men håber alligevel den er til at svarer på og forstå. For har virkelig brug for hjælp fra nogle andre voksne end mine forældre da jeg ikke har andre “voksne” at gå til.
Hilsen en meget bekymret pige…
Hej.
Tak for dit brev til os. Det er helt forståeligt, en svær situation du står i. Det er godt du sætter ord på det.
Du er blevet gravid, ca. 6-8 uger henne. Du har lige fundet ud af det, og får af vide du skal tage en hurtig beslutning. Samtidig er det også vigtigt, ikke at tage beslutningen hurtigere end at du selv føler, at du har tænkt det godt igennem.
Du skriver, at du inderst inde helt vildt gerne vil det her barn, og at din kæreste også vil have barnet, hvis du vil. Du har inderst inde en moderrolle og ønsker at gøre alt for et barn.
Samtidig står du og oplever, at du ikke har støtten og opbakningen fra din egen far og måske også fra din mor, som du ikke har sagt noget til endnu. Det må være rigtig hårdt at opleve.
Har du snakket med din far om hvor hårdt det er for dig, og hvad det gør ved dig?
Måske vil din mor, støtte dig i din beslutning uanset hvad du vælger, selv om du skriver hun vil reagere stærkt afvisende?
Du skriver, at dine forældre mener du skal blive mere moden, og du føler at de ikke stoler på om du kan. Du skriver selv, at du vil vokse i den opgave som mor.
Det lyder til, at du har en god støtte i din kæreste og at I snakker sammen om tingene, og at han ønsker at være der for dig uanset dit valg. Det er godt.
Det er dig, der i sidste ende skal træffe en beslutning, og leve med det valg du træffer. Måske kan de værdier du har i dig og de ønsker du har for dit liv, hjælpe dig i dit valg. Det er vigtigt at lytte til dig selv.
Du er velkommen til at ringe på Abortlinien 48 39 48 48. Der kan du tale med en rådgiver og dele din situation med en anden voksen. Der er åbent hver aften fra kl. 19-22.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Marianne Jørgensen, abortlinieleder.
