Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kraftig blødning 2-3 uger efter spontan abort

Spørgsmål:

Hej Brevkasse!

Jeg opdagede i slut december, at jeg var blevet uønsket gravid, og kontaktede derfor en abortklinik. Inden jeg nåede at få i gangsat en medicinsk abort begyndte jeg dog at bløde meget kraftigt (varede 5 dage, aftagende), og fik over 3 gange på 2 uger testet mine HcG niveauer, som var faldende (hvilket de dermed konkluderede altså var en spontan abort).

Sidste uge fik jeg taget min sidste blodprøve, og fik besked om at mine tal var under <1 – jeg var også stoppet med at bløde for ca. 2 uger siden. I går fik jeg så menstruation – 17 dage efter min spontane abort. Min cyklus er normalt ca. 21 dage så det tænkte jeg ikke videre over. Jeg vågner dog her til morgen med blod over det hele og en overfyldt menstruationskop. Da jeg tømmer den i badet er den fuld af klumper, alle på str. med ca. 1 krone og nok til at fylde en hel menskop.

Jeg kramper lidt, men umiddelbart ikke mere end jeg normaltvis gør ved mens. Dette får mig selvfølgelig til at tvivle på om min spontane abort for et par uger siden var komplet eller om jeg først får den “rigtigt” nu? Skal jeg se tiden an og se om blødningen aftager, eller kontakte min læge for at få et tjek?

Tak for svar!

Svar:

Hej

Det er let at forstå, at du er noget bekymret pga den voldsomme blødning. Hvis blødningen ikke er aftagende, vil jeg foreslå dig at kontakte lægen. Måske skal du have en udskrabning.

Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske