Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kan jeg få en abort

Spørgsmål:

Jeg er gravid og er 9+ 5 henne. Kan jeg få en abort uden min kæreste skal vide det? Han vil rigtigt have dette barn men jeg følger mig ikke klar.

Svar:

Hej

Ja, du kan få en abort uden din kæreste ved det, men overvej grundigt om du vil skjule en så stor ting for ham. Overvej, hvad der vil ske, hvis han alligevel finder ud af det? Enten lige efter aborten, hvor du måske får fysiske gener, eller hvis du reagerer psykisk.

Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Hvem har du talt med om din graviditet?

Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske